Sahl-Akku-Løbet
MJT-1
Vejrudsigten varslede store mængder sne til aften og tilmed snestorm senere på natten. Der kom sne i løbet af aftenen, men i tålelige mængder – Snestormen var forbeholdt Nordjyderne.
Bjerringbro og omegns Motorsport havde lagt starten hos Sahl Akku A/S i den lille landsby Sahl mellem Ans og Bjerringbro. En familievirksomhed fra 1954, som i dag er en topmoderne akkumulatorfabrik – der har arbejdet med batterier i 3 generationer og har mere end 65 års erfaring med fremstilling og salg af batterier. – Ud over alle de moderne typer af batterier, fremstilles der også specialbatterier til Veteran-Biler og Motorcykler. https://www.sahl-akku.dk
Nå, Vi skal i gang med det O-løb som Hans Kurt, Ole, Tage og Britta havde ”skruet sammen” til os. 18 Mandskaber, heraf hele 3 fra IMK kørte ud på ruten som i store træk var lagt ud syd for Bjerringbro. C-Klassen, var med sværhedsgrad i den lette ende. Det gik fremad hele tiden uden tvivlsomme målinger og uforståelige finter – Et rigtig godt C-Klasse-løb – FLOT
Uagtet ovenstående lykkedes det ikke nogen at køre fejlfrit igennem de godt 30 km frem til mål i Hjermind gl. skole, hvor der kaffe og franskbrøds-madder, og i øvrigt god stemning. En god start på det første af 9 O-løb i Midtjysk Turnering.
Troels og jeg kørte vest forbi et punkt, hvor vi skulle há kørt øst forbi, og så overså vi et skilt – Uskarpt og ikke det bedste start for os. Poul og Hanne havde 2 fejlnoteringer, og kun tidsforbruget afholdt dem fra at slå os.
Jesper og Svend Erik i M-Klassen kørte en sikker sejr hjem her.
IMK deltog i M og C-Klassen. Resultaterne kan ses herunder.:
Med Sportslig Hilsen
Niels P.