Endelig igen.
Efter den ufrivillige pause, pga. min blodprop i maj, ja så har jeg nu igen lov til at køre bil. Så her lørdag d. 12. aug. er Inge og jeg på vej lidt sydpå. Vi skal til Hanerau-Hademarschen i Schleswig-Holstein. Mere præcis ca. 40 km. vest for Neumünster.
Vi skal deltager i dette års ”37. Int. ADAC Christophorus Oldtimerrallye”. Vi skal også deltage i Mannschaftwertung (holdkonkurrencen) med vores Team, ”Dansk Tysk Historic Team”. Desværre er vi i år "kun" 3 hold til start. Men det er okay. Minimum er 3 og max. 5 mandskaber på et hold. Vi har gode traditioner her, da vi har vunder holdkonkurrencen hele 7 gange siden 2011. Vel ret godt ikke. Så vi har naturligvis tænkt os at vinde igen i år. Hvis det er muligt. Der er 61 deltagere til start. Heraf 19 motorcykler. Vores klasse er den største, med 20 deltagere.
Vi er 4 oldtimer mandskaber, der overnatter på det lokale Landgasthof Köhlbarg. Så vi hygger os lidt lørdag aften. Efter en god nats søvn er vi friske til dagens opgaver.
Efter tekniskkontrol og kontrol af papirer, er der morgenkaffe på den lokale brandstation. Dagens rute er på 2 x 60 km. og med 3 sekundetaper. Første start kl. 10. Turen indbefatter også en færgetur over Kielerkanalen og en lækker middag på Gasthaus Zum Lindenhof, i landsbyen Sarzbüttel. Vi er hurtige her, og snupper lige 20 minutter i fred og ro. Det er lidt tiltrængt. Vi når tilbage til brandstationen kl. 15.09.
Turen har været rigtig fin. Flot natur, små snoede veje og fint vejr. Nu er det tid til det helt store kaffebord. Folk hygger sig og snakken går livligt. Nå, men vi venter jo spændt på resultaterne for vores Team.
I kl. 11.:
Hans-Ulrich & Barbara Blankenburg 1 Kl. 2 Gen.
I kl. 12.:
Troels & Inge Nielsen. 2 Kl. 4 Gen.
Hans-Jörn Stein & Peter Klasack. 6 Kl. 9 Gen.
Og det gør så at holdkonkurrencen ser sådan ud.:
1. Dansk Tysk Historic Team. 5,39 sek.
2. AC-Schleswig 2. 7,07 sek.
3. AC-Schleswig 1. 8,87 sek.
Mandag er vi tilbage i Skibbild igen, efter en dejlig oplevelse.
Med sportslig hilsen Team Old Time. - Inge & Troels.
Fotos. Hans-Martin Glashoff & Team Old Time.