Foto.: Rallypics.dk & Skarpe Fotos Tekst.: Niels P.
Op af bakke på flade hjul – Sådan kunne overskriften også have lydt.
Vi startede nemlig hjemmefra (Tidligt – vi havde jo fået start nr. 1 ) i Den Røde Golf – Men nåede ikke længere end ned på motorvejen syd for Herning, inden motoren ”dødede” med en revnet slange fra benzinpumpen under bilen - ØV – Frem med mobilen og ringe rundt til SOS – Løbsledelse – familie – og så ellers vente - vente………. Indtil SOS endelig nåede frem. Så afsted til Nøvling Autoværksted – Hvor vores svigersøn Jeff ventede - Ned med bilen og udstyret afmonteret, og så afsted mod Sunds og Den Grønne Golf ( sidste mulighed da Poloén også var hos doktoren i Nøvling for ”Røde Hunde” ) Vi fik så hurtigt og nødtørftigt monteret udstyret, så vi kunne opmåle en fingeret tripkontrol undervejs i silende regn, mod start på Etape 2 ved OTK 2 – Jordrup Kirke, hvor Lars Palle stod klar med rutebog mv. Pyh-Ha det var lidt stressende – Men alternativt kunne vi há siddet derhjemme og kedet os i regnvejret.
Løbet var rigtig godt skruet sammen med fornuftige hastigheder og meget lidt grusvej. Vi fik testet udstyret og formen – som ikke var for god, da vi kørte forkert på 2 sekundetaper - Men de andre tider var fine når vi korrigerer for den selvbestaltede tripkontrol.
Mål var hos Læborg Autohandel – Veteranladen, som var vært med en lille forfriskning til de 31 deltagere, inden transport til samlingssted Søgården i Brørup. Her var der gjort klar til aftensmad og præmieuddeling – og hyggesnak, naturligvis. Karin og jeg satte os på en suveræn sidsteplads i Sport-Klassen – OG alligevel blev vi kaldt op til præmieuddeling og modtog en ekstra-præmie (2 fl. Vin) som tak for indsatsen med at ”kæmpe os frem til start” – Det var en overraskelse af de gode – Tak for det 😊
Alle resultater og flere foto´s HER
Med Sportslig hilsen
Team Old Time
Karin og Niels Peder