Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Dünner Klassik20-07-2024

 

Rödinghausen

7. Int. Dünner ADAC Wittekind-Klassik 24

Vi skriver den 20. juli, og vi er på vej til Rödinghausen i Nordrhein-Westfalen. Landsbyen ligger ca. 40 km øst for Osnabrück. Her har vi en overnatning på det lækre landligt ”Gasthof zum Nonnenstein”. Rigtig hyggeligt sted.

Søndag d. 21. Vi skal deltage i det ”7. Int. Dünner ADAC Wittekind-Klassik”, arrangeret af Automobilclub Dünne. Mødestedet er på deres Stadion. Et imponerende sted. Ja selv Vildbjerg ville blive misundelig. Og det ligger ude på landet og landsbyen er ganske lille. Men de spiller altså lige nu om oprykning til 3. Bundesliga. Imponerende. Vi spiser morgenmad i deres flotte laugns. Her mangler bestemt ikke noget. 

Der et tilmeldt 85 mandskaber. Og første start er her kl. 10. Der startes med en Sollzeit prøve. 20 m, der skal rammes præcis på 12 sek. Vi har start nummer 61. Det er rigtig sommer og meget varmt. (over 30 g) Første etape er på 61 km og indeholder ud over før nævnte også 2 opgaver. Ved den første skal vi ramme en boldtennisbold med højre forhjul. Det lykkedes. Ved den næste skal andenkøreren tage en tennisbold (med højre arm ud af vinduet) fra en kegle og igen placere den på den næste kegle vi kommer til. Bilen må på intet tidspunkt stå stille.  To sjove opgaver synes vi. Vi har også fået udleveret et A4 papir med 4 billeder. Dem skal vi undervejs forsøge at lokalisere og så skrive deres nummer ind på næste ledige fælt i kontrolkortet. 2 på hver etape. Vi finder dog kun 1 på første del. (det viser sig senere at vi har en lille fejlkørsel lige der hvor foto-2 er) øv.

Så når vi frem til middagspausen ved Horst Wilhelm Automobile i Hüllhorst. Der er nu 90 min pause. Kaffe og kage, og hyggesnak. Her er også Sollzeit prøve 2. 20 m på 8 sek. og de sidste meter frem til fotocellen går stejlt opad. Så her skal der planlægges godt med tiden. Vi klare også denne fint.

Etape to er på 54 km, og knapt er vi startet på den, før en meget voldsom torden tvinger os til at holde ind. Regn og hagl vælter ned fra himlen i, for os, helt usete mængder. Her i området er der pæne bakker og hurtigt kommer vandet ned i bunden. Vi er i en rivende flod og der er springvand fra kloak ristene. Vi lister os videre da det tager lidt af. Men godt er det ikke. 

Den første opgave er aflyst. De to officials ligner druknede mus. Et billede finder vi i regnen. Efter små 30 km møder vi løbslederen. Løbet aflyst herfra og vi skal køre frem til mål. Det er for farligt at fortsætte af de små veje. Kloak dækslerne er måske løftet af under vandet som nogle steder er 20 til 30 cm dyb. 
Af de store veje kommer vi frem til Feuerwehr Museum i Kirchlengern. Nu er regnen heldigvis ophørt, men alt er vådt. Det frivillige brandværen har gjort klar til grillfest. Det lykkedes da også, at gennemføre det. 

I dette løb, som er i klassen ”Hyggeløb” i vores regnetabel. Der er kun 1 klasse. Altså alle mod alle. Fint. Vi ender som nr. 32. Det er ok, synes vi. Vi har haft en rigtig god dag, på trods af regnen. En stor TAK til alle de frivillige der gjorde dagen til en oplevelse for os. 


Med sportslig hilsen Team Old Time.  -  Inge & Troels.