Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Nytårsløb i Randers28-12-2024

 

Nytårsløbet 2024 – MjT Afslutning

 

Tekst.: Niels Peder  Foto.: Bjarne Andersen

Den 28. December (4.Juledag) afvikler  Randers Automobil Sport deres traditionsrige Bilorienteringsløb. Troels og jeg har med meget få undtagelser deltaget i dem alle. En af undtagelserne var sidste år, hvor Troels var nødt til at kaste håndklædet i ringen pga. sygdom – og vi måtte melde afbud. I år var det så mig der var inde i overvejelser om et afbud. Men midt på formiddagen var vi på vej  fra Sunds mod NØ – bevæbnet med Panodiler, næsespray og div. halspastiller – At melde afbud 2 år i træk var (næsten) utænkeligt.

20 mandskaber var mødt op til start. Løbet er bygget op med en gammel del (regler fra 1960-1979) for MAB-klasserne og C-Klassen for dem der vil have ekstra udfordring, og en ny del med de regler vi kører efter i dag. Cirka 2 gange 40 km – plus transport. To hold i C-klassen havde mod på ”hele pakken” – og blev vi så udfordret – Ja tak – så rigeligt. Vi startede fra RAS-Klubhus i Borup kl. 13:02 – kort pause hos Classic Garage https://classic-garage.dk i Vejlby (Allingåbro) og så ellers videre på den nye del og retur til Klubhuset ca. 19:00 – Hvor der heldigvis var varm mad og hyggelig stemning. Jeg må indrømme at jeg var fuldstændig ”flad” – stemmen var væk og at vi kun gennemførte på ren stædighed. Fra IMK deltog også Harald og Svend Erik i M-Klassen. De gik efter at vinde Den Gamle Del som udløser en stor købmandskurv, en vandre-pokal og ikke mindst æren. De vandt sidste år, men måtte i år se sig slået af Børge Holm / Ole Skov med sølle 15 Strfp. Til gengæld vandt Harald og Sv.Erik løbet totalt set – fordi de var suverænt bedst på den nye del.

Der blev uddelt rigeligt med strafpoint. MAB-Klasserne lå fra 228 til 672 strafp. – Og viser at årets løb var for svært og nok også for langt. Herfra Team Old Time skal der lyde en opfordring til RAS.: 

Skru op for ”hygge-turen” og ned for løbslængden til næste år.

IMK Resultater MjT Slutstilling.:

M.: Kurt Rasmussen / Svend Erik Hedevang     2. Plads

B.: Bente Nielsen / Brian Nielsen                     1. Plads

C.: Troels R. Nielsen / Niels Peder Rolighed      1. Plads