Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Dithmarschen01-05-2016

To løb i ”Dithmarschen”.

 Lørdag formiddag d. 30. april mødes vi (Karin & N. Peder / Inge & jeg) på Søby Rast vest (motorvejen mod Brande). Vi skal ned og køre vores første Tyske løb i år. Vi har lavet ”Team Centrum” på et lille Landgasthaus ”Zur Jägersburg” 1 km syd for byen Meldorf. Den ligger syd /vestlige del af Schleswig-Holstein. Vi når frem i tide, til en eftermiddags øl, og i løbet af eftermiddagen, kommer de resterende medlemmer af ”Dansk Tysk Historic Team” (DTHT) frem. Også det tredje DK hold, Per Vilslev & Erik Andersen, ovre fra ”Øen”, er med her på vores ”tilholdssted”. Så det blev en fornøjelig aften, med fællespisning og udveksling af diverse historier.

Søndag morgen, d. 1. maj, er det så alvor. Vi skal deltage i ”Westküsten Classic 2016”. Løbet har 50 deltagere og er på 156 km. Karin & N. Peder kørte løbet sidste år og var rigtig god tilfredse, og mente, at det måske var lige i den svære ende og at hastighederne godt kunne tåle at blive sat lidt ned. Så vi var noget spændte alle sammen.

Sidste års løbsleder var jo meget alvorlig syg, da han sidste år lavede løbet. Det var et rigtig fint løb med høj sværhedsgrad. Løbet havde han lavet fra Hospitalssengen og på løbsdagen, sad han i en rullestol og var med hele dagen. Han gik bort kun 14 dage efter løbet.

I år var der så to, der havde lovet at lave løbet for ham. Det slap de dog mindre heldigt fra på nogle områder. Hastighederne på sekund etaperne (WP) var noget for lave, især når man tager længden i betragtning. De længste var 14 km. & 46 km. Der imod var Ori-etaperne rigtig godt. Meget tekniske, men dog til at løse. Vi tre DK hold kørte dem alle på 0 straf punkter. Se det er rigtig flot under tyske forhold, da der er mange regler at tage højde for. Nogle regler, vi slet ikke drømmer om herhjemme. Men her holdt vores held også op. Der var ingen af os tre DK hold der slap igennem WP 1 med under 10 sekunder i straf. Det er altså rigtig meget, når der straffes i 1/100. ØV  -  ØV.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men ved mål viste det sig at mange tyskere også havde haft problemer flere steder. Så de danske / DTHT resultater blev.  . . .

Troels & Inge.                             2. pl. i kl. D.  &     5 generelt. DTHT
Karin & Niels Peder.                   6. pl. i kl. Y.   &   15 generelt. DTHT
Per & Erik.                                  4. pl. i kl. D.   &   19 generelt.
Hans-Ulrich & Barbara              3. pl. i kl. C.   &     7 generelt. DTHT
Maren & Hans-Peter                  2. pl. i kl. B.   &   33 generelt. DTHT

I holdmesterskabet var der tilmeldt 4 hold. De 3 første lå inden for 1.07 sekund. Så der var tæt løb trods de få hold. Desværre måtte vi i D.T.H.T. ”nøjes” med en andenplads. Men med vores resultater i dag, er det meget over forventning.

1. AC Schleswig. 46,89 sek.  -  2.  Dansk Tysk Historic Team. 47,77 sek.  -  3. Die Sportlichen. 47,96 sek.

Efter uddeling af præmier, undskyldte løbsledelsen de fejl der var og fortalte, at man fra næste år havde fundet yngre kræfter til at føre traditionen videre. Så vi kan komme tilbage til den svære standard.

Det kan vi jo så håbe på vil ske. Nu går turen tilbage til det Vestjyske. Der er blevet sent søndag aften.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi er nu nået frem til Kristi Himmelfartsdag, torsdag d. 5. maj. Inge og jeg pakker kadetten og sætter igen kursen mod syd, med målet ”Zur Jägersburg”. Vi vil bruge torsdag og det meste af fredag til at lege ”turister”. Fra Flensburg, kører vi til Rendsburg af den gamle landevej. Herfra følger vi så Kieler Kanalen syd / vest over til vi når næsten frem til dens udløb i Elben. Rigtig fin tur. Igen når vi frem til turens ”Team Centrum” lige til ”eftermiddags øl tid”. Nu har vi ”tid til i morgen aften, inden der skal ske mere. Og først der dukker der flere op fra Teamet. Så der er ro til at nyde det herlige vejr omme i ”Biergarten”.  

Fredag aften er der teknisk kontrol i Heide. Her har klubben DDAC-Heide et område med ”øvelses bane, klublokale og en lille campingplads. Her mødes vi så med Barbara & Hans-Ulrich. Vi får en snak om, om vi skal ”optage” et hold mere i vores Team. Det er sådan, at vi må stille med 5 mandskaber i holdturneringen. Og vi er jo kun 4. Det er også fint nok, men der er et af de gode tyske hold, der hele vinteren har spurgt til, om de kunne komme med i vores hyggelige flok. Vi bliver så enig om at optage Hans-Jörn Stein & Hans-Jürgen Bauer, på prøve som ”Lærlinge”. De kører NSU 1200 TT. Så igen et tysk bilmærke. Det er nok en fin beslutning, da vi jo i morgen ”mangler” Karin & N.P. og derfor kun kan stille med de tre tællende mandskaber. Nu har vi dog stadig en at smide ”væk” af. Efter at vi har fået alt klaret, kører vi tilbage til ”basen”. Der er så dømt ”aftenhygge”.


Lørdag d. 7. maj. Vi skal deltage i det ”39 Int. ADAC Veteranen-Rallye Fichtenhain 2016”. Løbet er på lige godt 100 km. og et løb i den meget lette ende af skalaen. Der er ingen orientering og ”kun” to sekundetaper. Rent hygge lige bort set fra de to sekundetaper. Rally Centrum er hos VW i Heide. Autohaus Kath. Her er der en rigtig flot morgen buffet, der vil gøre de fleste 5 stjernede hoteller grønne af misundelse. Der er tilmeldt 85 hold. Flot.

Starten er fra Europas største markedsplads. Den ligger i centrum af Heide. Der er pænt med folk her. Det specielle ved dette løb er at sekund etaperne er bygget op på en lidt anden måde. Man vælger sig en hastighed på max 30 km/t. Vi vælger 28 km/t. Vi starter ud på prøven og det gælder nu om at ramme den valgte hastighed så nøjagtigt som muligt, fra start og frem til foto celle A. Den hastighed bliver så brugt resten af dagen på de efterfølgende målinger. Vi får ikke at vide, hvad vi har ramt, f.eks. om vi kun har kørt 27,56 eller 28,73 på målestykket. Og derfor kan vi jo heller ikke korrigere for det. Så det er med at gøre det rigtig godt her. Vi rammer præcis 28,00 km/t kan vi se ved mål. Godt udgangspunkt. Turen går øst ud fra Heide Vi ”nøjes” med 0,86 sek. på formiddagsdelen. Middagspausen er igen hos VW og nu står det på friske aspars, tilberedt i suppe form. Dejligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftermiddagsdelen går så vest ud. På sekundetapen starter vi rigtig fint, men den næst sidste fotocelle står 50 m for tidligt, og det gør jo så at vi er 6,44 sek. for tidligt her, og tilsvarende bliver den sidste strækning jo 50 m længere, så vi kommer 6,76 for sent her. Udregnet er køretiden for 50 m med 28 km/t = 6,428 sekund.   Altså ikke dårlig ramt hvis den da bare havde stået rigtigt. Øv.

Vi bliver straffet med 14,22 sekund i stedet for de 1,38 sekund vi skulle havde haft. Men løbslederen er ”stejl” Det er som det er. Og da de fleste tyskere ikke køre på gennemsnit som vi, men beregner opgaven som en ”Sollzeit”, altså en opgiven tid, ja så aner de slet ikke, at den var for tidligt. Øv. Og der er ingen hjælp at hente for at få de to sidste målinger neutraliseret. Men vi kunne jo naturligvis bare have gjort som dem, selv om det er os meget imod.

Nå, men her sidst på eftermiddagen bliver vi præsenteret for et lækkert aftenbord. Der er alt muligt fra Grillen og hertil mange slags tilbehør, inklusive drikkevare. Så velbekomme.

Løbets resultat bliver for DTHT. . .

Hans-Ulrich & Barbara                 1. pl. i kl. 11. &  1 generelt.         2,78 sek.
Maren & Hans-Peter                     4. pl. i kl. 11. &  5 generelt.         5,36 sek.
Hans-Jörn & Hans-Jürgen.            1. pl. i kl. 12. &  6 generelt.         5,46 sek.
Troels & Inge.                                6. pl. i kl. 12. &  15 generelt.     14,22 sek. øv


I ”Mannschaft" konkurrencen lykkedes det os at vinde. Da vi jo lige havde fået vores ”lærlinge” med. og de er ikke dårlige i dag. Super. Der er tilmeldt 7 hold og der er kamp om sekunderne. Men vi vinder dog med ”luft” til andenpladsen.

Resultatet bliver . .

1.  Dansk Tysk Historic Team. 13,60 sek.  -  2. Knatter-Team. 18,32 sek.  -  3. AC Schleswig. 21,47 sek.

Efter en sidste drille runde sætter vi alle kursen mod vores respektive hjem. Vi når Skibbild ud på aftenen efter endnu en dejlig tur omgivet af hyggelige mennesker.

Med Sportslig Hilsen.  -  Dansk Tysk Historic Team. / Team Old Time.  -  Inge & Troels.