Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

I Østen Stiger Solen Op. 15-06-2016

I Østen stiger solen op.


Ja, sådan synger vi. Og nu skal Inge & jeg derover, ja altså til Østen. Her er en beretning om grunden dertil. Her i weekenden d. 11. – 12. juni, har vi deltaget i det ”6. Int. nordeuropæiske E-Mobil Rally 2016”. Løbet havde start og mål i Schleswig-Holsteins hovedstad Kiel. Der var hele 54 hold tilmeldt fra 4 nationer. Den bil vi kørte i, en helt ny Renault ZOE, var stillet til rådighed af det tyske firma ”StattAuto” i Kiel. Da vi jo ikke selv har en el bil eller har nogen kendskab til disse biler, ja så tog vi kontakt til bilhandler ”Bjarne Nielsen” i Herning, der bl.a. forhandler Renault. Her har vi mødt stor velvilje og hjælpsomhed, så vi herigennem har fået en vigtig indsigt i teknikken.  

Fredag sidst på eftermiddagen var der så teknisk kontrol, ved Stena Line anlæg på ”Schwedenkai” i Kiel. Vi fik udleveret diverse papirer og reklamer til bilen. Vi fik også vores 80 siders rutebog. Vi havde været så snu at indlogere os på et hotel lige over for. Og da der var en god time til ”Føremødet”, ja så var det op på værelset og arbejde med rutebogen. Man må godt nok sige at det er en kreativ løbsleder, vi er kommet i kløerne af. Vi når både mødet, og at få førstedagen gennemarbejdet, inden det er sengetid.
 

            Inge arbejder med rutebogen fredag aften.                                                          Så kom vi igang lørdag formiddag.

Løbets førstedag er en strækning på 204 km. og med 3 timers pause / lade tid, efter de første 102 km. Turen starter ud med en kort sekund etape inde i Kiel by, på kun 100 m, som skal køres på 15 sekunder, hverken mere eller mindre. Det klarede vi tilfredsstillende. 0,47 sek. Vi kører, med en del trafik problemer, nord ud af Kiel og af de nærmeste små omveje op til Eckernförde. Her løber vi igen i meget trafik. Uf. Vi når op til ”Schlei” fjorden ind til Schleswig. Vi skal over med en kombineret jernbane / vejbro. Og selvfølgelig er den oppe. Vi venter her i hele 12 minutter. Uf, tiden går.  Nu kommer vi til et par ret svære orienterings etaper, som vi dog får løst rigtig. Ved ankomsten til pausen er vi ”kun” 14 minutter for sent på den. Det er sådan denne her gang, at vi hver dag, har 30 minutters ”gratis” forsinkelse at gøre godt med. Heldigt, og vi har så 16 min tilbage til resten af dagen. Herefter koster det 1 sekund straf per påbegyndt minut. Her på havnen i Schleswig, er der en del danske tilskuere.

Vi lægger igen ud med en lille sekund etape inde i den gamle bydel, men nu jo i Schleswig. det er 140 m rundt om en gammel kirke, som skal køres på 30 sekunder. Overkommelig, men desværre bliver vi spæret vejen af en meget ”sær” dame i en fin blå Porsche Cabriolet. Hun mener åbenbart hun har mere ret til at være her end os. Det rammer også den næste deltager, og vi må begge indkassere en max. tid som er lig med 5 sekunder. Rigtigt skidt. Så sætter vi kursen vestpå. Vi lærer en ny disciplin (for os) at kende. ”Fiskeben”. En lang streg med en masse streger på. Et højt magert juletræ. ”Stritterne” er veje. Det skal vi nu passe ind på kortet. Vi er en del omhyggelige her, og det lykkedes os at køre den rigtig. På de efterfølgende orienterings etaper slipper vi også næsten godt igennem. Vi misser 5 rute kontroller, lig med 2 sekunder. Dagens tur sluttede på det gamle militær terræn, ”Enge-Sande”, hvor der i dag er et center for vedvarende energi. Her er der også nat / lade pause. Vi har samlet os 8,57 straf sekunder. Nu er dagens opgave slut, dog er der lige en lille ”frivillig” opgave ekstra. En lille snæver sekund etape, inde på den gamle flyveplads. Rundt mellem et par bygninger og med to chikaner. En omgang er 380 m og skal køres på præcis 37 sekunder. Vores lille bil arbejde hård her. Vi er jo oppe mod de hurtige BMW i3’er og Tesla’er. Dagen højdepunkt. Vi vinder denne ekstra opgave.

Anden dagen er på 222 km. og med pause i Heide. Vi starter med en hurtig tulipan lignende etape, på det gamle militær anlæg. 8,5 km på 15 minutter, men fordelt på 46 tulipaner. Det skal gå lidt kvikt og uden fejl. Eller kører vi orientering til Husum. Her kører vi en sjov sekund etape ved / på Husum Messe & Kongrescenter. Vi kører også inde i messehallen. Sjovt. Næste sjove opgave er i turist magneten ”Friedrichstadt”. Her kører vi i selve bykernen en tulipan etape på 3200 m fordelt på 26 tulipaner. Heldigvis ikke på tid, da der er mange turister i byen og tillige en præsentation af alle hold på markedspladsen. Tiden ligger i hele etapen. Så det gælder om at komme videre og få hentet tids tabet.
Efter en tur på markedspladsen (Tysklands største) i Heide, kører vi til det østlige industri område. Så er der 3 timers pause / lade tid. Vi får lækker Ærtesuppe og Gullaschsuppe. Hertil også lige 15 minutter ”morfar”. Så kan vi igen. Lige på den anden side af vejen, kører vi så en industri sekund etape. Desværre starter vores stopur ikke og inden vi får det i gang, er kostbart tid gået tabt. Vi laver hurtig en vurdering af tidstabet, men vurdere desværre forkert. Det koster os knap 5 sekunder herinde. Øv øv, det må bare ikke ske. Vi kører syd på til ”Kieler Kanalen” som vi mere eller mindre følger over til Rendsburg. Efter et lille sekund etape på deres markedsplads, fortsætter vi i retning af mål i Kiel.

Så nåede vi frem til mål, i vores Renault ZOE.

Her er vi fremme, som en af de første biler, ved knap nitten tiden. Vi har under hele løbet ikke haft problemer med at få strømmen til at slå til. Den lille ZOE omdanner alt bremseenergi til strøm og det laveste rest kilometertal, vi havde under løbet, var i går aftes. Der vi havde ”kun” 32 km tilbage. Ret fint klaret. Men med alle de småveje vi har kørt, er der også løbet meget strøm retur. Vi får afrigget vores lille ZOE og afmonteret diverse reklamer, så bilen er nem at aflevere igen. Efter noget lækkert aftensmad, er det ved at være alvor. Det lykkedes os at køre ruten næsten rigtig begge dage. Vi ”nøjes” med 4 små fejlkørsler (4 sek.) og en tids afvigelse på turen på 13,94 sekunder. Det giver en samlet straf på i alt 17,94 straf point. Dette resultat rakker til en samlet 11 plads generelt. (og uden vores to uheld var det blevet en 2 plads gen. men hvis & hvis). Men hvad mere vigtig er. Vi bliver det bedste udenlandske hold og dermed er sejren i denne klasse sikret.

 

Lisha Wang, Vice President of Titan Media Group Kina, overrækker Inge og Troels beviset på,

at de skal til Kina og deltage i det ” 1. Int. Dongting Lake E-Mobil Rally”.

Det forholder sig nemlig sådan, at der i den Kinesiske provins, Hunan, til oktober afvikles det ” 1. Int. Dongting Lake E-Mobil Rally”. Her til inviteres vinderne af de forskellige klasser.  Og der er mødet en delegation op fra Titan Media Group, som er arrangør af løbet, for at overrække de flotte præmier. Så til efteråret drager vi så til Kina, for at deltage i landets første internationale el bil Rally. Og det glæder vi os rigtig meget til.
Med Sportslig Hilsen Team Old Time / Dansk Tysk Historic Team.

Inge & Troels.   Eller på kinesisk  –   英格 和 特勒尔斯.

Et lille ps.

I løbet var der tilmeldt to el cykler, fra ”E-Bike Center Schleswig”. Teamet havde fået lov at køre med, efter nogle andre regler. De havde på hele turen, en bil foran, med folk til at finde vejen og skrive kontroller. Og som sikkerhed, på de små veje. De skulle ”bare” cykle. Cyklerne havde nummerplade og kunne køre op til 80 km/t uden problemer. De havde også en Servicevogn med, så de kunne bytte batterier. De fik også stående bifald ved præmieoverrækkelsen. Det gjorde de rigtig flot.

Pss.

På denne side . : http://www.emobil-rallye.com kan man se de forskellige resultater. På siden kommer der også fotos og en video fra løbet. Men der går nok op til 3 uger før videoen er færdig.

Hele Kina Holdet.