Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

21. ADAC Wiking Historic29-05-2016

Hele 4 danske mandskaber deltog

 

Alle 120 deltagende motorcykler og biler, stillede spændte op til start i dette første Wiking Historic, hvor Wolfgang Hannemann ikke var løbsleder. Ny løbsleder i spidsen for teamet bag Wiking Historic 2016 – var Johanne Becker.

De danske deltagere mødtes allerede Lørdag aften til hyggeligt samvær på Landgasthaus Tarp i den sydlige yderkant af Flensburg. Troels og Inge havde i løbet af lørdagen deltaget i Veteranstævnet ved Gråsten, som indbefattede en tur Gråsten – Flensborg. Her stødte så den anden del af Team Old Time til. Karin og Niels Peder, havde været på ”strøgtur” i Flensburg. Team Old Time var således først i Tarp, hvor Hans Oluf (Luffe) og Karen, samt Jens og Troels dukkede op til aftensmad, inden Søndagens ”strabadser"

Der var start og mål hos Autoforhandler Bauer i Schleswig. Og så gik turen på ca. 100 km ellers rundt om den brede del af Fjorden Schlei – med færgeoverfart  ved landsbyen Misunde, hvor fjorden snævre ind. Undervejs var der indlagt 3 Wertungsprüfungen af sollzeits – typen. På den anden wertungsprüfung, var der indlagt en hemmelig fotocelle – hvilket skabte en del problemer for de mandskaber, der ikke havde styr på deres gennemsnitshastighed. Løbet blev reelt afgjort her, idet mange fik max-tid ( 9,99 sek. ) Karin og jeg havde heller ikke helt overblik her, men reddede dog situationen nogenlunde, og indkasserede 3,37 strafsek.- Hvilket også er en del, når løbet blev vundet på 1,15 Strafsek. I alt ! Luffe og Karen i Ford Anglia: hæderlige 2,43 strafsek. - Troels og Inge havde styr på gennemsnitshastigheden og blev noteret for 0,96 strafsek. Mens Jens og Troels i Porsche 911 havde den næstbedste tid af alle: 0,12 Strafsek. – super flot kørt.

Der var middagspause ved Restaurant Campfire – på toppen af Aschberg ( 98 m ) i den sydlige del af Hüttener Berge. Vejret havde opført sig fornuftigt ( tørvejr ) men valgte nu at sende en regnbyge ind over Aschberg, hvor grillmestrene, heldigvis havde garderet sig med overdækning, så pølser og koteletter fortsat kunne nydes varme. Efter en motionstur på trapperne op i det flotte udsigtstårn, kunne vi fortsætte mod TK4 ved det gamle fæstningsværk Dannewerk, sydvest for Schleswig. Og herfra i nummerrækkefølge til mål.

I mål hos Autohändler Bauer, blev der disket op med diverse kager og kaffebord.

Udover det individuelle resultat, hvor alle danskere klarede sig flot, var vi ( Team Old Time ) også stillet op til holdmesterskabet, med Dansk Tysk Historisk Team, hvor vi nu er 5 mandskaber i teamet: Hans-Ulrik og Barbara / Hans-Peter og Maren / Hans-Jörn og Hans-Jürgen / Troels og Inge / Karin og Niels Peder.

Og nu bliver det spændende: Kunne Dansk Tysk Historisk Team virkelig vinde Holdmesterskabet for femte år i træk ? – JA VI KUNNE SÅ !

Ikke mindre end 4 hold stillede op for at stoppe DTHT´s sejrsrække – Vi sejrede med kun 8,89 Strafsek. – Nr. 2 havde hele 25,32 strafsek. – Rigtig godt kørt af DTHT.

Løbet havde en flot rute og arrangementet var vellykket. Løbsledelsen måtte dog sluttelig erkende, at det er meget svært at komme efter en lang række af succes-løb, som Wolfgang Hannemann var banemand for. Vi ses forhåbentlig næste år, til et endnu bedre Wiking Historic, sluttede Johanne Becker dagen af.

Resultat Kl. 12 :

Troels og Inge                                 2. plads i klassen og 3.plads gennerelt ( Automobiler )

Jens og Troels                                 3. plads i klassen og 4.Plads gennerelt

Hans-Jörn og Hans-Jürgen                5. plads i klassen og 7. plads gennrellt

Karin og Niels Peder                         7. plads i klassen og 10. plads gennerelt

Resultat Kl. 11 :

Hans-Ulrich og Barbara                     1. plads i klassen og 5. plads gennerelt

Luffe og Karen                                 2. plads i klassen og 8. plads gennerelt

Hans-Peter og Maren                        3. plads i klassen og 12. plads gennerelt

Resultat Holdmesterskab :            1. plads til Dansk Tysk Historic Team

 

Foto-collage fra løbet (1:35)

Video fra Golfen, undervejs i det smukke landskab (3:50)

Venlig Hilsen

Niels Peder