Onsdag-Torsdag.
Så oprandt dagene som vi spændt har set frem til endelig. Det er blevet onsdag d. 19 maj. Ved middagstid starter vi den gamle Opel, med retning mod syd. Løbet starter først fredag, så vi har god tid. Efter godt 630 km gør vi holdt ved den gamle historiske by Hannoversch – Münden. Den ligger ca. 30 km nord for Kassel. Vi finder et Zimmerfrei, får parkeret Kadetten og leger så turister i den fine gamle by. Torsdag kører vi så de sidste ca. 200 km sydpå, ned til Bad Kissingen. Byen ligger ca. 40 km nord for Schweinfurt. Her har vi på forhånd lejet os ind på et Zimmerfrei frem til mandag. Vi leger igen turister i den fine gamle kurby.
Fredag.
- bliver det så alvorlig. Vi starter kl. 12 med at få papirerne ordnet og udleveret startnumre, en rutebog på 108 sider, en tillægs rutebog på 23 sider, indeholdende alle de speciale test, der skal køres. Så får vi hver en jakke, en old time hals klud, en rigtig god diode lampe (gave fra byen) og diverse småting. Der er lidt tid til, vi skal om på torvet og have bilen i teknisk kontrol, så vi kikker lidt i de to rutebøger. Uha – uha.
Nå men vi kører stille gennem gågade labyrinten og når frem til teknisk kontrol. Det forløber også uden problemer. Vi får monteret en GPS computerboks i bilens bagerste side rude og med en lille magnetantenne på taget. Så nu er vi GPS overvåget lige til målet søndag. Nu er vi klar til det info møde der er kl. 14. Vi får kikket lidt mere på lektien, og vi synes, det ser meget træls ud alt sammen.
Der er 19 specialetest med hele 60 foto celle kontroller der skal rammes med 1/100 sek. nøjagtighed. Så er der 16 sekund etaper, der også skal rammes med 1/100 sek. nøjagtighed. Heraf 3 med skiftende gennemsnit, men hvor hastighederne ikke er opgivet. Der er så opgivet et sekund tal for hver 100 m. Det svarer til at køre med en køretidstabel. Der er også en klasse, hvor alt udstyr er forbudt. Kun gammeldags papirtabel er tilladt. Tyskerne kører ellers med nogle meget fine kørecomputere (i den åbne klasse). Her tastes alle 100m sekunderne (i 1/10) så ind, og for øvrigt også alle andre mål og tal, inden dagens etaper. Den er så koblet til bilen, så den hele tiden har styr på tid og afstand i 1/100 sekundet.
Det er kun 2 kort opgaver i hele løbet. Det er vi noget trætte af. Vi snakker lidt frem og tilbage om hvad vi lige skal gøre. Med den opgave fordeling der er her, har vi ikke en chance, da vi ”kun” har et stopur og en elektronisk køretidstabel.
Under infomødet bliver vi kun bekræftet i at der bliver svært. Vi tager en lille snak med løbslederen efter mødet, og han kan bekræfter at der ”kun” er 2 kort opgaver i hele løbet, og at de er meget lette. Se det er jo kort vi helst vil køre, men hele turen er på tulipaner. Vi bliver enige om at se tiden an til efter dagens prolog. Den tæller heldigvis ikke med i løbet. Det gjorde den sidste år, og det var dyrt.
Kl. 15.10 starter vi så ud på dagens 33,3 km. Den indeholder en sek. etape med gennemsnit, og en uden (blandet). 2 test med 8 fotoceller. Vi (Inge) får ret hurtigt styr op tulipanerne. Her er der bare styr på sagerne. På den første sek. etp. Må vi konstatere at vi er noget rustne i forhold til tyskerne. Der er en GPS målinger (HTK – Hemmelig Tids Kontrol) og på den bliver vi noteret for hele 1.42 sek. Det skal lige holdes op mod at det bedste hold får 0.00 sek. og det næst bedste er 0.16 sek. Der er hele 9 hold der rammer under 1 sek. Flot ikk. Vi når frem til den første test. Her er der så 4 fotocelle kontroller (FK) der skal rammes rigtig. Total længde 470 meter. Vi bliver noteret for 4.24 sek. Det bedste hold får 0.45 sek. for alle 4, og der er to hold under et sek.
Så er der kaffe pause på et rigtig flot kurhotel. Vi får kaffe og et stykke lækker tysk kage. Den er bestemt ikke dårlig.
Den næste sek. etp. er en uden fast hastighed og en længde af 5 km. Den er samtidig også en test, på knap 9 km. og med 4 FK. Efter de første 2,6 km forvilder jeg mig til at nulstille triptælleren og lidt senere køre vi ca. 500 m for langt, inden vi opdager fejlen. På sek. etp koster det os en samlet straf på 19.21 sek. og på testen må vi modtage 13.71 sek. i straf. Føj det var dyrt. Vi er fremme ved mål kl. 17.30
Men nu har vi så lært lidt, håber vi, og fundet ud af at vi idet mindste kan finde ud af at køre ruten. Så må vi jo se hvor meget straf vi kan ”undgå” at samle. Dagens resultat på prologen bliver en 20 pl. af 29 mulige.
Her kl. 19 er der køremøde. Vi får de forskellige regler præciseret. Der vil være hastigheds overvågning pr. GPS under hele løbet. Hver overskridelse straffes med 10 sek. og en overskridelse på 50 % og derover, er lig med udelukkelse. Helt ok for os.
Kl. 20 er der så velkomst middag med byen Bad Kissingen som vært. Det foregår i ”Palmehuset” en stor vinterhave. Rigtig god mad og tålelig tysk blæser musik. Ved 22 tiden kan vi tillade os at fortrække, vi vil gerne være friske til i morgen.
Lørdag.
Da vi har start nr. 122 og der i dag startes i nummereret rækkefølge, ja så kan vi sove længe. Vi skal først møde kl. 9 og starte kl. 9.59. Vi får tjekket vores GPS, og kikket om der er nogle vigtig opslag, og så er vi klar.
Første etape er på 138 km. Vi kører vestpå, og når frem til den første test ved byen Wittershausen. Den er på 5.2 km og ”kun” med to FK’er. Vi bliver noteret for 2.28 sek. så vi er da slet ikke skarpe endnu. Vi fortsætter mod vest og kommer til en sekund etape på 1,4 km og med to hemmelige. Igen er vi ikke skarpe nok. Straf 4.42 sek. Turen fortsætter vest på endnu en test – igen dårlig tid, men så får vi lidt oprejsning. På anden sekund etape, 1,8 km der er vi nede på rent 0.00 sek. på den første HTK og 0.53 sek. på den næste HTK. Jes nu kør det. Det er 5 bedste tid på denne opgave. Der er to på 0.49 sek. en på 0.51 sek. og en på 0.52. sek. nr. 6 har ”hele” 0.67 sek. Vi får løbende alle vores tider ind på SMS’en.
Men nu er det jo sådan at træerne vokser ikke ind i himlen, og det gør vores heller ikke. Nu drejer vi mod syd og ned mod floden Main, som vi mere eller mindre følger ned til formiddagspausen, ved Europas største Camping & Mobilhome Center – ”ExpoCamp” ved byen Bettingen lidt vest for Würzburg. Vi har haft 5 test med 10 FK’er. Det får vi 14.41 sek. for. Vi har 6 sekund etaper med 14 HTK’er. Det får vi 13.11 sek. for. På 6 sek.etp. slipper vi igennem med ”kun” 0.18 sek. hvad rækker til en 3 pl. Der er to med 0.17 sek. Nr. 4 har 0.34. Det er virkelig småtingsafdelingen. Vi får en tiltrængt pause, en kop kaffe med brød, inden det igen går ud på ruten.
Turen fortsætter mod syd ned i den flotte Taubertal, med alle vinmarkerne. Etapen er ”kun” på 29 km og ende i den Gamle by Külsheim. Ved ankomsten her får vi alle udleveret en god flaske Franken vin. Bykernen er blevet afspærret og der er lavet en rundbane, som vi skal gennemkøre 2.1/4 gang. Der er 3 FK’er = 5.93 sek. rigtig dårlig. Vi har også lige nået en enkelt sek.etp. = 11.51 sek. Her var vi bare dårlige.
Nå men her i byen ligger der en rigtig flot gammel middelalderborg. Der er middelaldermarked, og hele borgen og markedspladsen er omdannet til middelalder tid. Vi skal ind på borgen og spise i borggården. Vi får også mad fra den tid. Det består af et tykt bræt hvorpå der ligger et stort, tykt stykke flæsk. Hertil nogle brød boller, æltet i vand, og så hvidkål. Der er ingen gaffel, da man på den tid anså gaflen for fandens værktøj. Men der er en meget skarp og spids kniv. Så er det bare med at være forsigtig, når den skal bruges som fork. Det smager udmærket. Drikke vare er et stort lerkrus med halv vand og æblemost. Også udmærket. Der foregår noget over alt. Der er en råben og kommen til hele tiden. Nå men vi kan jo ikke lege turister hele eftermiddagen.
Næste etape er på 77 km og bringer os tilbage mod nordøst. Ude på et gammelt nedlagt militæranlæg i udkanten af byen skal vi køre ”Streat Race” to og to. Der er 400 m ned til FK. Før os er det to Porscher, de fyrer skidtet af alt, hvad den kan trække begge to. Fed lyd. Nå men de må hurtig op på bremsen igen for det skal tage præcis 30 sek. at nå ned til FK. Det bliver vores tur og vi skal køre sammen med et par fra Schweiz i en rigtig fin Porsche, som de bruger til Hill Climb. Da der mangler ca. 15 sek. til start giver jeg gaspedalen på kadetten et par hurtige tråd. De er ved ar død af grin ovre i Porschen.
Nå men vi skal jo videre. Vi kommer ind i en del gamle byer, hvor vi ”bare” skal ind på torvet og have et stempel. Her er der så lavet en kort præsentation af alle deltager, inden vi får stemplet og kan køre igen. Der er mange folk for at kikke på over alt. Også ude på ruten, ja selv ude på ”Lars tynd s….. mark” sidder der folk med klap borde & stole og drikker kaffe og hygger sig. Nu skal vi langt om længe ud og køre et kort udsnit. Den er på 3 A4 sider og i 1.50.000 & 1.25.000. Det er streg (nærmeste vej & punkt (næst nærmeste vej) systemet. Vi finder alle fiduserne og får stemplerne med, men på et kortskifte kommer vi med en forkert vej, der dog ender det rigtige sted. Se der er vi heldige, for det havde løbsledelsen ikke regnet med, så derfor er der intet stempel på den.
Så når vi frem til endnu en rundbane. Denne gang er det i byen Zellingen nord for Würzburg. Den er på 1.3/4 omgang. Herfra skal vi lige lidt længere mod nord til byen Karlstadt. Her er der så en kaffe pause inde i gågaden. Her er der både radio og et tv hold. Der er også pænt med mennesker. Vores straf på denne tur blev. Test = 6.84 sek. Sekund etp. = 3.19 sek.
Nu skal vi ud på de sidste 54 km. Først skal vi lige tanke. Så bevæger vi os så igen nordøst på op til Bad Kissingen. På vejen skal vi lige ind i den lille by Wasserlosen. Her er hovedgade spærret af og der er lavet en rundbane på 2.5 omgang. Kl 19 når vi tilbage til dagens etapemål. De sidste strafpoint er uddelt for i dag. Test = 8.21 sek Sekund etp. = 2.66 sek. Det rækker til en samlet 19 plads af 36 startende hold. Med 1.05.86 min. Løbet føres med 0.16.95 min. og der er 4 hold under 20 sek.
Nu kl. 20 er der så ”60 Party” med musik og grill og hele baduljen. Men efter at vi har fået lidt mad og ser dagens resultat triller vi nu hjem for at få sovet. Vi skal starte tidligt søndag.
Søndag.
Godmorgen kl. er 6.20 og det er ud af fjeren. Vi får igen tjekket vores GPS, og kl. 8.23 triller vi ud på turen første etape. Den er på 74 km. og vi lægger ud med en Test i det sydlige industrikvarter. Herfra køre vi nord vest ud og op til Bad Neustadt og så lidt syd på ned til det store kloster ”Maria-Bildhausen”. Her har vi så en frokostpause. Det er nogle rigtig fine gamle bygninger der er her. Klosteret er dog stadig i brug. Vores resultat hertil. Test = 17.70 sek. Sekund etp. = 23.38 sek. Så det er ikk blevet bedre i dag. Øv - Øv.
Så skal vi ud på de 55 km der er ned til Schweinfurt. Vi skal starte med dagen eneste kort opgave. Her går det ud på, at der på de 2 A4 sider kort er nogle punkter med forskellig værdi fra 10 – 60. Vi skal så ”samle” så mange point som muligt på 50 min. Vi må kun bruge et vejstykke en gang. Der er opgiver en FK som slut på opgaven, og vi skal ”ramme” den på præcis 50 min og 0/100. Vi får samlet 390 p og kommer 1.61 sek. for sent. Herfra får vi så trukket 10 point for en hastighedsoverskridelse. Jeg så ikke, at den 60 km zone vi kørte i, ikke var ophævet endnu. Vi nåede lige forbi ca. 80 km/t inden jeg igen fik trådt på bremsen. De point bliver så trukket fra de straf point vi har. Det meste der bliver samlet er 550 p. men de kommer så til gengæld 5.00 sek for sent til FK, og så er det hele sat til igen.
Der er også lige en sek.etp på lige godt 3 km. Her er vi rigtig gode (eller heldige). Straf 0.00.00 Vores straf i alt på etapen blev så til et fradrag på 390 p minus 10 for hastighedsoverskridelse og minus 1.61 sek straf ved FK. = fradrag på 2.19 sek.
Nå men vi når frem til Schweinfurt. Her er der middagspause inde på byens store Markedsplads. Her er tykt af mennesker. Der er levende musik, udstilling af gamle biler, boder og gøgl. Der er rigtig god mad til os oppe i den store hal på rådhuset. Vi går også rundt og kikker lidt i pausen.
Så skal vi i gang med løbet helt store oplevelse. ZF Sachs Grand Prix Schweinfurt City. Det er en rundbane her inde i bykernen ved markedspladsen på ca. 1.4 km Vi skal køre 3.1/4 omgang med 6 FK. Her er der mange tilskuer. Vi scorer 5.69 sek straf.
Herfra går turen nordpå igen, og ud på de sidste 57 km, tilbage mod Bad Kissingen. I den lille landsby Obback, har byens brandvæsen, spærret hovedgaden (hovedvej) af og lavet en omkørsel, af de små gader, for den almindelige trafik. Det er så kun deltagere der bliver lukket forbi. Hele byen er så samlet her, omkring et mægtig langt bord. Der er gang i grillerne og fadøls automaten. En rigtig lille byfest.
Efter yderlig nogle sek. etp. og test, når vi frem til den fine Kurpark ved Bad Kissingen.
Der er lige en sjov test jeg vil fremhæve. Vi skal med, slukket motor, køre friløb ned af en snoet vej, på en stor bakke (tysk bjerg). Fra start til første FK er der 380 m. og 1,20 min. Så vi triller meget stille nedad for at få det til at passe. Herfra er der så ”kun” 30 m og 8 sek til den sidste FK. Se det var en rigtig sjov opgave.
Nå men tilbage til Kurparken, hvor vi kører gennem hele parken i skridtgang. Ind imellem alle parkens gæster. Oppe ved byens store (gamle) ”Palads” er der så modtagelse med roser og champagne. Der er byens store samlingspunkt denne pinse søndag. Godt der er mange officials til at hjælpe os igennem folkemængden.
Vores sidste straf point bliver. Test = 10.79 sek. Sekund etp. = 4.25 sek.
På de to dage og 485 km har vi samlet i alt 2.00.12 min. Løbet bliver (i licensklassen) vundet med 0.32.92 sek. Nr. to har 0.36.41 sek. Der er 7 hold under 1 minut. Flot ikke.
Se det rækker til en 13 pl. af 20 i klassen og en 22 pl. af 37 generelt. Det er vi nu godt tilfredse med. Der har i alt været 143 startende hold.
Nu mangler vi så bare afslutnings festen. Den forgår inde i ”Regentenbau” (paladset). Det er en imponerende bygning. Det er også en imponerende fest. Fin mad, flot underholdning og ikke mindst glade mennesker. Den bliver over midnat inden vi begiver os hjem til vores Zimmerfrei.
Mandag.
- eftermiddag præcis kl. 17, for nu at blive i de præcise tider, parkerer vi Opelen i indkørslen i Skibbild igen. Den har klaret 2244 km. uden problemer. Godt gamle dreng. Og sikke en tur. Vi har nemlig igen haft en stor oplevelse, og det har været rigtig sjovt. Vi har truffet mange dejlige mennesker, både blandt deltagere, men også blandt publikum. Fedt ikke.
Med sportslig hilsen fra Team Old Time.
Inge & Troels.