Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Tour De Vestsjælland26-09-2015

     

FDM Dasu Classic 5  -  Sports Motor Klubben Gladsaxse

 

Arrangementet var denne gang lagt i hænderne på SMKG, som havde valgt at henlægge løbet til den nordvestlige del af Sjælland med start og mål i Mørkøv. Et naturskønt område med masser af små veje, der bugtede sig både til venstre og højre og bestemt også op og ned. Så der var noget at se til for både kører og observatør på den 245 km lange rute.

Startstedet var hos JJ Hydraulik A/S i den sydvestlige udkant af Mørkøv.

Første sekundetape på 18.860 m startede ved udkørslen fra virksomheden. Det var lige på og hårdt, så deltagerne var nødt til at stramme sig an fra første meter. Imellem de 2 sekundetaper, hvor den ene desværre havde lavere hastighed end etapehastigheden, var der kun 2,3 km, hvilket gav en del stress ofr at nå frem til næste sekundetape-selvstart. Vi missede en finte på den konto og dermed 25 strafp. Senere betød samme faktorer, at vi havde problemer med at finde TK3 på Havnen i Havnsø. Det kostede 10 strafp. som dog senere blev slettet. En del andre var også utilfredse med tilkørsel og placering af TK3. Herefter gik den skønne tur henover Hørdal Plantage, Buerup, Bjergsted, Snertinge, Følle, Havnsø Skippinge, Stigs Bjergby, Knabstrup og retur til Mørkøv, hvor idrætshallernes cafe havde sørget for et solidt ta´selv bord.

Efter frokost gik turen igen nordover via Regstrup, Søstrup, Trønninge til Audebo, hvor to små sekundetaper på henholdsvis 400 m og 500 m på et køreteknisk anlæg gav selv de rutinerede hold problemer med at finde rundt og holde tiden. Ditte havde dog ”luret” ruten, Der var 2 tidstagninger på rundturen, og vi kunne første gang nøjes med 0 og 1 sek. Straf – Hastigheden var 30km/t. På anden rundtur ( lidt anderledes og med 35 km/t ) indkasserede vi -1 og +1 sek. Straf. Altså meget flot ( og lidt heldigt )

I mellem de to små prøver fik vi så stiftet bekendtskab med stort set samtlige veje på Tuse Næs. Herefter snuden mod syd over Gislinge, Sandby og Marke inden målet i Mørkøv Hallerne. Allerede kl. 17.45 blev der budt på en flot buffet til en særdeles favorabel pris. Og allerede ca. 18:45 var det tid til præmieuddeling. Flot og skarpt af løbsledelsen.

Især på første del af løbet, var hastighederne sat lidt for høje, og de 17 sekundetaper med 33 HTKér ( hele løbet ) kom meget tæt. Så du skulle virkelig være skarp. Fejlkørsler var der ikke plads til. På en af O-Etaperne holdt vi for Toget i 2 min. Og var herefter ca. 1500 meter bagefter. Hastigheden herefter, for at komme tilbage på tiden, tør jeg ikke skrive om, men det er klart ikke befordrende for vores sports omdømme. Der var deltagere der var uheldige at holde for bomme på en sekundetape – og det går slet ikke.

Generelt var vi dog tilfredse med løbet. Flot rute og veltilrettelagt arrangement, med Peter, Helge, Karin, Eskild, Anni, Lars og Kurt som tilrettelæggere.

Vi vandt Åben-Klasse ( kun 2 deltagere ) – Men hvis vi havde kørt i Sport-Klassen, som vi håber der bliver åbnet for biler t.o.m 1990 til næste år, havde vi ligget på en flot andenplads.                                                                                                                Så vi kan godt tillade os at smile wink

Alle resultater kan ses her: http://www.smkg.dk/tour_de_vestsjaelland.html

 

Venlig Hilsen Niels Peder