Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Midtnight Run07-11-2015

 

Det var en mørk og stormfuld nat

 

Og netop denne aften skulle årets sidste klassisk historiske pålidelighedsløb køres.

Løbets slogan: ”det bliver mørkt og beskidt og godt med grusveje” kom til troende denne Lørdag aften !

 

Der var start ved Give Dækcenter, hvor indehaveren, Ejnar Rosenhøj, som også gør sig i rally, havde udstillet alle sine Kadett Gte ér – 2 rallybiler, og et unikt standard eksemplar fra 1978.

Der var 33 deltagere til start, heraf 2 Norske og 2 tyske mandskaber.

Inge og Troels skulle ikke deltage, idet Troels´s tyske makker, havde meldt fra. Så de tog i stedet tjansen som maskinkontrol . Et par HTKér og en OTK blev det også til. Inge og Troels var ret omhyggelige ved maskinkontrol, og nogle deltagere forsøgte at bestikke sig til en godkendt bil, med marcipanbrød. Det lykkedes – alle fik deres bil gennem maskinkontrol J

 

 

Jeg skulle igen i år køre sammen med Niels Oluf  ( Luffe ) i hans Ford Escort 1300 fra 1980.

Vejret havde ellers opført sig nogenlunde, men et par timer før første start kl. 17:00 – kom regnen væltende i stride strømme. Og det blev ved og ved – med at opløse rutens grusveje.

Luffe og jeg skulle heldigvis starte i den første tredjedel. Sidste år, hvor de debuterede som mandskab,  scorede vi en overraskende 2. pladsi Sport, så vi var enige om at gøre som sidst: tage det hele lidt afslappet,  nyde turen og køre for fornøjelsens skyld. Luffe havde i år fået lys i alle triptællere og de var både calibrerede og strømforsyningentil dem var stabil ;-)  Super - klar til start.

Ruten gik fra Give og Øst på til Kollemorten, hvor vi drejede sydpå til Givskud, Gadbjerg og Lindeballe, inden vi drejede nordvestover mod Brande, hvor der var kaffepause med hjemmebag i Cafeteriet på Brande Camping. Vores fornemmelse var, at vi kørte godt, fandt kortfinterne, ramte HTKérne og ankom til OTK i nogenlunde god tid. Vejene var fine, trods vejret. Der var lige en enkelt ”markvej” med meget høj midterrabat og temmelig fedtet var den selvfølgelig også blevet. Luffe havde store problemer, med at holde bagenden i ligeud stilling, flere gange sagde det ”klak” når rattet ramte stoppet til en af siderne. Men det gik,  og vi slap igennem uden at ”dumpe ned i hullet” med heraf følgende mulighed for at blive hængende på ”maven”

Efter kaffen, var det blevet tørvejr, og jeg tog nok lidt for afslappet på tingene og glemte selvstart på etape 6  @§#@!  (ØV)  Heldigvis opdagede vi det forholdsvis hurtigt, og kunne nå at ”justere ind” inden etapens eneste HTK – 4 sek. Straf her, var mildt sagt billigt sluppet

I Hernings sydvestlige industriområde, var der lavet en sjov  og udfordrende sekundetape. Hastigheden, var sat fornuftigt sat til 32 km/t. Få meter efter sekundetape-slut, og kun 500m før OTK, missede mange et skilt inde på en åben plads, der lige skulle krydses i den rigtige vinkel, for at få skiltet med.

Fra Herning gik turen via sekundetape 9 – til IMK´s klubhus på Nørlundbanen, hvor sidste sekundetape skulle køres på Folkerace-banen. En etape, der nok burde ha´ været frivillig, som lovet i tillægsreglerne. Banen var mildt sagt én stor gang pløre, og flere gange kørte vi 30 – 50 meter, uden at kunne se noget som helst, ud over en brun frontrude. Hastigheden  var sat til 45 km/t – mere end vi kunne klare med alm. Dæk på Escorten. Nå vi kom dog i mål, hvor IMK-Cafeteriaet, diskede op med varm mad, isdessert, kaffe og kage. Kvaliteten var i top – prisen i bund.

Et af de tyske hold, Ricard Lehr og Christian Rettin, var udgået med tekniske problemer. Og et af de norske hold ( der aldrig før havde kørt løb i dk ) var friske og stillede op i Sport – fik som ”tak” en ordentlig sæk strafpoint, men forhåbentlig kan de lokkes hertil en anden gang, til et mindre krævende løb.

Luffe og undertegnede vandt Sportklassen med 159 strafp. – Nr. 10 havde 735 strafp. Såee noget let løb var det bestemt ikke.  Et rigtigt  ”Herreløb” vil jeg kalde det.

På grund af en teknisk fejl mht. mobiloverførsel af data fra HTKérne, blev præmieuddelingen, desværre noget forsinket. Det vakte minder om hedengangne Villy F Vesterhavsløb, eller DM-Afdelinger i O-løb, hvor folk også, enten var kørt hjem, eller sad og sov i stolerne, når resultatet var klar.

 

Med Sportslig Hilsen                                     Foto her i artiklen:  Åge Kessler Kirketerp.

Team Oldtime

Niels Peder

 

Hele resultatlisten kan ses her: http://www.dhmc.dk/index.php/kalender/afviklede-lob/11th-midnight-run

                 Flere Foto - se her: http://www.dhmc.dk/index.php/galleri/2015/11th-midnight-run

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     Arkivfoto:    Niels P. og Luffe                                                                           SPORT:  1. Luffe /Niels   2. Erik/Lars - Lars Palle