Westküsten Classic 1. Maj 2015
Senest har bilen deltaget i ovennævnte Klassisk Historisk Pålidelighedsløb. Løbet startede i Meldorf lige syd for Heide ( Der er ca. 105 km syd for den Tyske grænse ) – og var ca. 120 km langt. Et lidt mere krævende løb, end de Tyske Oldtimer-Veranstaltungen vi mest deltager i. Ud over de indlagte sekundetaper / wertungsprüfungen, var der her også indlagt 2 Pålidelighedsetaper (Orienteringsetaper) – på Tysk altså – og det er del anderledes en Dansk løb.
Vi havde tilmeldt os i den sværeste klasse – ”Sportlich” og havde reelt ikke nogen chance for en medaljeplacering, vi havde imidlertid en god og lærerig tur og endte på en hæderlig 7. Plads i gruppen ( med 14 deltagere ) I alt deltog 41 biler.
For Karin, som sidder ved rattet, var det det første løb i denne bil, hvilket også koster nogle ”Lærepenge” når man skal ”ramme” fotoceller med 1/100 sekunds nøjagtighed.
Regularity Rally ( eller på dansk – Pålidelighedsløb ) er kort fortalt en løbsform, hvor deltagerene, ved hjælp af en rutebog, skal følge en bestemt rute på en fastsat tid på etaperne. Gennemsnitshastigheden overstiger ikke 50km/t – undervejs er der så tidskontroller og kontrolskilte til at kontrollere at deltagerne kører den rigtige rute på den givne tid. – hverken for hurtigt eller langsomt ( Mere info: www.dhmc.dk )
Det udstyr jeg har monteret i Golfen, er ikke påkrævet - alle løb kan køres med bilens indbyggede triptæller. Men for ekstra præcis kørsel, har jeg monteret en triptæller, en elektronisk køretids-tabel, et ur og et stopur.
Med Venlig Hilsen Team Old Time.
Karin og Niels Peder Nielsen