Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

”Water Trail DK”22-02-2020

 

”Water Trail DK”


Danmarks første år med ”regntid” synger efterhånden (forhåbentlig) på sidste vers. Vi er jo snart fremme ved den første forårsmåned. Nå, men Inge & jeg er her lørdag morgen på vej til start på dette års ”Winter Trail DK”, med start fra ”Den Gamle Vejen-hal”. Det er ”Luffe” der som vanligt er løbsleder på løbet. Og i en del år har Luffe haft held med sine forudsigelser, - ”Jeg lover sne på ruten”. Os der troligt har deltaget i disse løb gennem årene, ja vi kan jo huske, at vi både har kørt i snestorm og også på total isglatte veje. Det er altid spændende, hvad vejret byder ind med til dette ”Luffeløb”. I år er ingen undtagelse, vil det vise sig op af dagen.

Vi er jo naturligvis kørende i vores Avensis, på grund af årstiden. Som vanligt er der morgenkaffe ved start. Herligt. Der er desværre ”kun” tilmeldt 19 mandskaber. Og for første gang i nogle år, ingen fra vores naboer mod syd. Desværre. Ja naturligvis lige undtaget Christa & Werner Stein. Men de er jo efterhånden halvt danske. Nå, men efter morgenkaffen er vi klar. Første start er kl. 11:00. Vi har start nummer 6. Hele formiddagen har det stået ned i stænger, og her den sidste time inden middag, går vejret da hel amok. Vandet vælter ned og vinden forsøger at sætte nye hastighedsrekorder, skulle man tro.

Luffe vil gerne lave ting der er ”anderledes”, så i år starter vi med en tulipan-etape. 35 km. som bringer os til Rødding. Hver tulipan har sin egen hastighed, som ligger mellem 10 til 50 km/t. Nogle få når op til 60 km/t. Det er på de små strækninger på landeveje. En fin etape og hastighederne er fint tilpasset. Her fra Rødding stilner regnen så endeligt af. Vi har nu to kort-etaper. De bringer i en bue mod vest og frem til Læborg nord for Vejen. Total længde 69 km. Og endelig igen en tulipan-etape i en østlig bue tilbage til mål i ”Den Gamle Vejen-hal”. 25 km. Her er der lige lidt ”Luffe humor”. Den sidste tulipan er med 100 km/t. Men den er dog ”kun” på 30 meter. Så det lykkes ikke for os. Vi er her 14:30. Nu er det helt bestemt tid til at kikke nærmere på den lækre mad, som hallen disker op med. Og om vi er sultne. ?  Jeps, efter denne omgang har vi appetit.

Og hvad mener han nu med ”denne Omgang”. Jow, det hænger sådan sammen. Efter som der jo ikke er noget sne, ja så skulle det jo ikke være nogen kunst at holde hastighederne vel. Men jow. Der er faldet så meget regn, at der er meget store oversvømmelser overalt. Så vi skal være forberedt på ”vandgang” efter hver bakketop. De små veje er ”bred fulde” af vand. Disse billeder taler vel for sig selv, ikke. Og det var jo ikke kun lige her, der var masser af vand. Men her var det jo nærmest en sø. Og grusvejene var så ”bløde”, at de lige så godt kunne have været glatte. Jow, det var helt igennem en sjov og spændende tur, vi her var kommet på.

Resultater, ja vi har godt nok fået alle kontroller med hjem. På tulipan-etaperne går det fint med tiderne, men vi kommer desværre mellem 3-4 sekunder for sent på alle de hemmelige på kort-etaperne. Og fejlen ligger ved chaufføren. Ikke at han ikke kan køre præcis nok, for det går jo fint kan man se af tiderne. Nej, de ligger jo bare forkert. Jeg har lavet den fejl, at lægge tidsforsinkelsen til, (GPS signalet, da vi bruger en mobil trip App.) i stedet for at trække den fra. Eller omvendt . Øv Troels. Men vi har haft en hyggelig og sjov tur alligevel. Vi ender på en 3 plads og jeg fortæller ikke ud af hvor mange i vores klasse.  Men en helt igennem fin dag sammen med hyggelige mennesker.

Med sportslig hilsen fra Team Old Time, i ”regntiden” – Inge & Troels.  

Fotograf.: Steen Kristensen.  

Forskellen på Toyota & Audi.