Corona-Papirløbet.
Vi skriver mandag d. 11. maj 2020. Vi er midt i en Coronatid, som alle ved. Det får folk til at ”tænke” i andre baner. En af dem er Ole Skov. Han indbyder til et dansk bilorienteringsløb her til aften. Og det er der ikke mindre en 72 mandskaber, der har takket ja til. Det er vist længe siden, der har været så højt et deltagerantal i dansk O-sport. Nå ja, jeg glemte lige at fortælle, at løbet jo er virtuelt, selvfølgeligt.
Løbet starter kl. 19. for M/A klassen. I de to klasser er der tilsammen 29 startende FLOT. Så følger B klasen kl. 19:10 med 13 deltagere og endelig C klassen 19:20 med 30 deltagere.
Fra IMK er vi 7 tilmeldte. Vi i ”Team Old Time” stiller med 3. Og jeg skal da lige love for at vi kommer ud og køre. Turen er rigtig fint skruet sammen, og man skal holde tungen lige i munden for at komme bare nogenlunde rigtig rundt. Det foregår kort og godt på denne måde. På start tidspunktet kommer der en mail indeholdende kontrolkort, terrænkort og rutebog. Ellers foregår det så næsten, som var vi ”kørende”. Hver rubrik har en køretid og ”merforbruget” er belagt med normal straf. Sidste mulighed for at komme i mål er så max 4 timer senere. Så det er bare med at komme af sted. Når vi er nået gennem hele ruten, ja så sender vi vores kontrolkort på mail til Ole. Den tid hvor han modtager den er vores sluttid. Det virker fint.
Og opgaver der kan give pande rynker er der nok af. Det bliver nu ikke nemmere af at side hjemme ved køkkenbordet. Næh, tro endelig ikke det. Det ses da også af resultatlisten. Men en oplevelse, ja det må man sige, det er. Og samtidig også sjovt synes jeg. Så er der nogen, der laver et nyt løb vil jeg gerne ”køre” med. Helt sikkert.
Resultaterne for os fra IMK bliver.: - kl. M.: – Jan Søndergård nr. 6.
I kl. C.: – Bjarne R Nielsen nr. 2. – Troels R Nielsen nr. 4. – Poul Juhl-Godballe nr. 5. – Niels P. Rolighed nr. 9. – Sabine Rosenlund nr. 15. – Ditte Rolighed Hansen nr. 21.
Ja en fin indsats og flot fremmøde. Jeg havde en rigtig fin aften her hjemme ved køkkenbordet. Hvor jeg samtidig kom lidt rundt i landet. Hvor tit er det lige man kan nyde en dejlig kop kaffe, mens man aser af sted på en svær O-rute. Ja ikke. Det har jeg i hvert fald aldrig prøvet før. Så stor TAK til OLE for en fin aften og et god O-Løb. Tak.
Med sportslig hilsen Team Old Time. – Troels.
Ps.: Min lille MG, som jeg kørte Ole’s løb i. Min lille ”Trabbi” trængte til en pause, efter det lange løb i Tyskland. Så godt man har flere at vælge imellem.