Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

BOAS - GPS Løbet24-02-2020

Succes til IMK

i

GPS O-Løb

 

O-Løbs sæsonen var stort set lige gået i gang, da Danmark blev lukket ned som følge af risikoen for at Corona Virus skulle sprede sig ukontrolleret.

Inden det gik så galt, havde vi lige nået at få diverse løb skrevet i kalenderen og aftalt, hvem der skulle deltage som makkere i div. Turneringer / løb i Danmark og Tyskland.

Troels og jeg startede med et ”for sjov” – løb i Bjerringbro. BOAS havde lavet et GPS-Løb, som kun talte til deres eget klubmesterskab. Kort fortalt er GPS-Løb et normalt O-Løb med udleveret rutebog. – heri er der så markeret nogle punkter, som mandskabet via en App på Tablet / Smartphone skal markere elektronisk, når de er i punktet. På samme måde registreres skilte og HTKér ( Hemmelige tidskontroller ) Staks man er i mål, kan løbsledelsen udlæse resultatet via et program på PC.

Både Troels og jeg havde prøvet denne ”nye” O-Løbsform en enkelt gang tidligere, dog hver for sig. Vi var derfor meget omhyggelige med at holde stille i GPS-Punktet og dertil lige vente 10-15 sek. Inden registrering. Satellitterne skal lige bruge lidt tid på at ”zoome ind” på meterafvigelsen. Noget vi også erfaringsmæssigt ved fra den App vi bruger som triptæller i O-Løbsbilerne. Løbet var godt, men var nok blevet lidt for langt og lidt for svært. Der var i hvert fald  et enkelt hold i C-Klassen som måtte udgå på respittiden på 90 min. Vi brugte 58 min. af den og vandt C-Klassen på at have næsten alle skilte og markeringspunkter rigtige. Vi var ved SK (Slutkontrol) 21:22 – hvorefter der var 10 min. transport til velfortjent kaffe og hjemmebag i Hjermind Gl. Skole.Jan og Harald var også med for IMK og deltog i den sammenlagte MAB-Klasse – Og som det kan se af alle resultater, vandt de klassen.  

Et billede, der indeholder tegningAutomatisk genereret beskrivelse

Altså 2 x klassesejr til IMK 

 

Mvh Niels P.

PS.: Næste O-Opgave var også et BOAS-Løb: Rytters Auto Løb – til artikel