Weekend med motorsport.
For os i ”Team Old Time” er weekenden den 23. til 25. okt. en weekend med meget forskellige oplevelser. Men inden vi kommer hertil, lige lidt information. Vi i Team Old Time, hører jo til i IMK (Ikast & omegns Motor Klub), som det jo er de fleste bekendt. Derudover er vi også medlem i DHMC (Dansk Historisk Motor Club) i Vejen og VFM (Verein für Motorsport) i Verden – Tyskland. ( ca. 40 km. sydøst for Bremen) Se det er jo alle ”motorklubber”. Derudover har vi også medlemmer i Auto-Galleriet og Dansk Veteran Klub. Så ja, vi er alsidige, da vi jo ikke at forglemme, jo også udgør 2/5 af DTHT (Dansk Tysk Historic Team). Motorsport består, efter vores opfattelse, af et mix af - Deltagelse / Hygge / Oplevelser.
Og ordet ”oplevelser” kan jo indeholde mange ting. Det var lidt info om os. Så nu til ”oplevelserne” denne weekend. Vi starter fredag.
VFM medlemmer i Danmark.
Selv om det efterhånden er vanskeligt, ja næsten umuligt, at bevæge sig rundt i Europa, ja så er Tyskland (indtil på søndag) stadig et af de få lande, der er åben. Som bekendt forsøger vi os med en lille efterårsturnering – ”Tysk – Dansk Efterårsmesterskab”, hvor der dystes om rigtige ”Euro”. Den aktuelle stilling kan ser på dette LINK
3. afd. køres i Lemvig i morgen. Og derfor er der lige nu, to tyske mandskaber på vej mod nord. Det er Ursula & Christian, og Richard & Gert-Uwe. De 3 førstnævnte er fra VFM. Vi har lavet en VFM-hyggeaften her i Skibbild, og Karin & Niels Peder, er her naturligvis også. Så vi er nu hele 5 VFM-medlemmer samlet her højt mod nord. Der er gang i historierne, over Inges gode hjemmelavede mad. Og da alle er blevet godt mætte og trætte, ja så er det tid til opbrud. Der venter jo os alle en lang dag i morgen.
Privat Foto. Fra venstre: Richard, Christian, Ursula, Troels, Niels Peder.
Lørdagen byder for nogle, på ”Oldtimer Sport”, i form af finalen i ”CC-Cars DASU Classic” i Lemvig. I kan læse herom i Niels Peders beretning her andetsteds. Og for andre på finalen i ”DM i Rally”.
Hjælper på Hastighedsprøve.
Min lørdag begynder tidligt. Jeg skal til landsbyen ”Rostved”, beliggende ca. 3 km. nordøst for Rønde. Her skal vi (IMK m. f.) mødes kl. 7:30, for at afvikle en hastighedsprøve i finaleløbet, - ”Djurs Rally”, som har Randers Auto Sport, som arrangør. De har 40 års Jubilæum i år. Så Tillykke. Prøven skal køres hele 3 gange. Som SS. 1 – 4 – 7. Jow vi skal nok få dagen til at gå og få set lidt ”motorløw”.
Vi er ca. 60 personer, heraf ca. det halve fra IMK, der er mødt frem. Vi starter som vi ”plejer”. Med rundstykker og kaffe, tilsat rigtig mange gode historier. Så bliver arbejdet fordelt, og vi får sat prøven op. Den består af en rundstrækning på 3,6 km. der skal køres toenhalv gang, og så med en afløbsstrækning på 5 km. Så hele prøven bliver godt 14 km. lang. Vi mødes igen ved start til mere kaffe og flere ”røverhistorier”.
IMK hygge ved SS1 i Rostved.
Nu skal vi i gang. Og der er en stor og spændende nyhed, der venter på os. Nemlig Kristian & Ole i en ”Hyundai i20 coupe WRC”. Ja intet mindre. Den glæder vi os alle til at se og høre. Der er tilmeldt hele 78 biler til dagens løb. Jow, vi skal nok få en go’dag.
Mit job i dag, er at være ”omgangstæller. Så jeg skal stå i ”udfletningen” fra rundstrækningen, og holde styr på, om alle kører det rette antal omgange. Fra min plads her, er det en fin udsigt over et pænt stykke af prøven. Jeg har masser af varmt tøj og også regntøj med. Og medbringer også en fin stol med bord. Bilen bliver placeret, så den evt. kan bruges som opholdssted og naturligvis et rigtig sikkert sted. Jeg indretter mig så ”mageligt”, som det er muligt. Jeg skal jo være her hele dagen. Og der er naturligvis ikke mangel på mad og kaffe. Det har jeg sørget for.
Min ”arbejdsplads” i dag. Bemærk lige at der er ”Håndsprit” klar på taget af bilen.
Og så ”Dundrer det i jorden”. En ”raket” af en WRC bil kommer forbi. Wau.
Selv om vi fra IMK er troppet rimelig talstærkt op (der er dog plads til flere, og også dig, hvis du skulle få lyst), ja så er der også et par stykker ude og køre. Det er nr. 26. Alex & Rikke, og så i nr. 31. hr. Hedevang, der tager turen sammen med Kent S. Andersen, i en Honda Civic EK4.
Som det jo tydeligt fremgår af mit foto, kan i jo se, at de’herrer har fået Honda’en så højt op i tempo, at jeg næsten ikke har fået dem med på billedet. Ja de har så travlt ”desværre”, at i den næste ”chikane”, ja der når den store ”Bigballe” ikke at få sig flyttet. Uf det er hård ved en Honda. I kan se en VIDEO herom her, hvis du har lyst. (I finder det i slutningen af videoen).
Ellers forløber dagen helt efter bogen. Der er styr på tingene. Vi får set en masse spændende ”motorløw”, og det fra første paket. Vejret er perfekt. Tørvejr, letskyet, ikke megen vind og ca. 13 grader. Efter tredje gennemkørsel er klaret, er klokken sneget sig hen i nærheden af halv seks. Nu skal vi så lige have pillet prøven ned igen. Alle hjælper alle og ved sekstiden, er Asker klar ved grillen ved ”Start”. Nu er der så grillpølser til alle. En rigtig fin tradition, der lige afslutter en fin dag. Alle får ros og tak for indsatsen, inden vi hver især triller ud i mørket, i alle retninger.
Se, det var lidt om min oplevelse ved at hjælpe, ved afviklingen af en Hastighedsprøve. Og det er en noget anderledes oplevelse, end den jeg havde først på måneden, ved at hjælpe til vores (IMK) eget Rally. Men det har jeg jo fortalt om.
Alsidig weekend i Team Old Time ? Ja, det må man vel give mig ret I, ikke ? Og vi har ”alle” hygget os sammen med dejlige mennesker. Helt igennem en fin Weekend.
Med sportslig hilsen. – Team Old Time. – Troels.
De ”travle” ”herrer” inden mødet med Bigballen.
Kristian & Ole i ”Raketten” ved starten af vores prøve (IMK).
Tysk deltagelse i Lemvig.