Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Kanon Weekend. . . .26-07-2014

for Dansk Tysk Historic Team. Denne weekend, ser vi alle frem til hvert år. To ”løb”, hvor hyggen og fællesskabet er det vigtigste, og hvor der så lige er lidt konkurrence sat på. Vores Team (DTHT) har fået et nyt tysk par ind i flokken, det er Maren & Hans-Peter Menke, fra Kölln-Reisick ved Elmshorn. Så nu er vi fast to tyske og to danske hold. Dejligt.


Det hele starter lørdag morgen d. 26. juli. Vi, - Karin / Niels P & Inge / jeg, sætter kursen mod Bredsted i Nordfriesland. Her skal vi deltage i det ”26. Int. Rund um den Stollberg”.

Der er teknisk kontrol og det vigtige, morgenkaffe med rundstykker fra kl. 7.00 til 9.15. I dag stiller vi ”kun” med 3 mandskaber til Holdkonkurrencen, da Barbara & Hans-Ulrich, er syd for Hamburg for at forsvare deres titel i Pokalmesterskabet. Der er yderlig 5 DK hold med. 3 på Motorcykel og 2 par i bil. Dejligt.
Start er kl. 10 fra Markedspladsen i Bredstedt. Med speaker og det hele. Der er pænt med tilskuer. Vi skal nu ud på en 110 km. hygge tur, i den specielle Frisiske natur. Efter 7 km. kommer vi frem til dagens Sekundetape. Den er helt speciel, her i dette løb. Vi skal vælge en hastighed mellem 15 & 30 km/t. Den skal vi så kører hele sekund etapen med. Vi vælger alle tre 30 km/t. Vi starter fra A og ved B måles der så. Det målte er så måske 29,4 km/t eller 30,9, vi ved det ikke. Vi forsætter så med vores valgte hastighed, som vi tror, er 30 km/t, forbi C og D. alle målesteder er ukendte. En noget anderledes måde, at lave det på, men sjov ide.
Turen går langs med digerne og forbi de flotte gamle ”frisergårde”. Vi kører over dæmningen til øen Nordstrand. Her er vi rundt i de små landsbyer inden vi når frem til middagspausen på hotel ”Zur Nordsee” som ligger i det nord vestlige hjørne af øen, og helt oppe på diget. Turen hertil har været flot og i et roligt tempo. Der har været mange ”glade” folk langs ruten. De har sat borde op langs vejen og drikker kaffe sammen med naboerne, mens de nyder de fine motorcykler & biler, der kommer roligt forbi. :-)
Efter dejlig middagsmad, (1½ times pause) er vi klar igen. Vi kører nu tilbage til fastlandet, og er en tur lidt længere inde i landet, inden vi når tilbage til mål i Bredstedt. Her venter det helt store kaffebord. Klubbens ”koner” har bagt / lavet rigtig mange (der menes MANGE) flotte dejlige lagkager. Det er efter det princip, - spis alt hvad du lyster / kan.


Der er gået rigtig godt for os i klassen Automobiler.
Maren / Hans-Peter   kl. 11      1 pl.    4,73 stp.    1pl. Gen.A        4 pl. Gen. M+A
Karin / Niels P.           kl. 12     1 pl.    5,64 stp.     3 pl. Gen.A       7 pl. Gen. M+A
Troels / Inge               kl. 12     2 pl.    7,64 stp.     5 pl. Gen.A      11 pl. Gen. M+A


Rigtig godt gået, synes vi. Hos de øvrige danskere går det således, at to af motorcyklerne udgår og det sidste hold, som er Ulrik & Else-Marie Ibsen fra Karlslunde bliver treer i deres klasse. I bilerne bliver Clifford & Inge-Lise Storkholm – Esbjerg nr. 2 i klassen og Jens & Anita Hansen – Jægerspris bliver nr. 3 i deres klasse. Fin Dansk indsats. :-)

Så nu er vi rigtig spændte på at se, hvordan det kommer til at gå med vore “Mannschaft”. De motorcykler er rigtig godt til det her.

Men det lykkes for os denne gang.
Dansk Tysk Historic Team           1pl.  18,01 stp.
Nordstrand Oldtimerfreunde.      2 pl.  29,62 stp.
Messerschmitt-Club                    3 pl. 120,28 stp.


Kl. 17. er det slut og vi sætter kursen mod byen Heide, 50 km længere sydpå. Her har vi et rigtig hyggeligt sted, hvor vi nu overnatter for 4 år. Nu er det tid til hygge, aftensmad og en rigtig god mørk øl. Vi skal jo være friske til i morgen ikk. :-)

Søndag d. 27. juli. Vi skal deltage i det ”28. Int. Oldtimer Rallye” i byen Hanerau-Hademarschen. Der er teknisk kontrol og morgenkaffe, fra kl. 7.45 til 9.30. på byens brandstation. I dag er der ”kun” en DK motorcykel og 2 biler udover os. Vi er alle gengangere fra Bredstedt i går.

Starten er også herfra og første deltager sendes ud på ruten kl. 10. Dagens tur er på ca. 100 km. og med to sekund etaper. Disse er med en opgiven tid (f.eks. 422 sec) det vil sige at vi skal ramme fotoceller på helt præcis 7.02 min. Afstanden er ukendt men hastigheden er kendt. Vi har 4 målinger i alt i dag. En på den første og tre på den anden. Turen går nordpå og vi bliver sejlet over Kielerkanalen. Hertil er der afsat tid, selvfølgelig, også selv om færgen sejler non stop. Vi bevæger os gennem flot natur med rigtig meget vand og vandløb. Der er også Storke hernede, og det i stort tal.
Vi når helskindet frem til middagspausen, som er i et stort byggemarked. Her får vi den kolde skulder, nå ja, måske ikke. Men vi får lækker koldt kartoffelsalat og nudelsalat, og hertil hjemmelavede frikadeller og købe pølser. Det er rigtig godt. Der er også en del tilskuere her.
Nå, noget godt varer jo sjældent evigt, og vi skal lige køre lidt mere, så vi kan få plads til alt den lækre kage der venter os ved mål. Vi triller syd -vest over og skal igen sejles over kanalen.
Vi når frem til Mål i landsbyen Oldenbüttel, som ligger ud til Kielerkanalen, ved 15.30 tiden. Her modtages vi alle med et glas champagne. Igen har klubbens koner lavet rigtig mange lækre kager. De har lagt sjæl i alle de mange lækre lagkager, og igen ”spis til du revner”. Maven bliver desværre mæt lang tid før øjnene.  :-)

Nu venter vi rigtig spændte på dagens resultater. . . . .
Ulrik & Else-Marie på MC bliver nr. 5 i dag, Clifford & Inge-Lise bliver nr. 6 i deres klasse mens Jens og Anita klarere en 8 pl. i den store kl. 11. De har fået en lille snak med N.P. og det har hjulpet godt på deres tider.

Nå men til DTHT. . .

Maren / Hans-Peter        kl. 11     1 pl.    0,93 stp.     1pl. Gen.A            3 pl. Gen. M+A
Barbara / Hans-Ulrich    kl. 11     2 pl.    1,01 stp.     2 pl. Gen.A           5 pl. Gen. M+A
Troels / Inge                     kl. 12     1 pl.    1,38 stp.     3 pl. Gen.A           8 pl. Gen. M+A
Karin / Niels P.                 kl. 12     2 pl.    2,85 stp.     8 pl. Gen.A         22 pl. Gen. M+A


Se der er jo ikke meget overladt til tilfældighederne vel. Skabet er sat på plads. Sådan. :-) Nu bliver det næsten nervepirrende. Hvad sker der i ”Mannschaft” konkurrencen. De motorcykler er rigtig gode. Og nu kommer resultatet. Det er lige så spændende og tæt som det kan blive. Se bare her. .  .  .

1  Dansk Tysk Historic Team      3,32

1  Knatter-Team                            3,32

2  Kieler Sprotten                         4,62

3  Scuderia NSU TT                       10,07

4  AC Schleswig                            11,40

Nu har vi (DTHT) vundet holdkonkurrencen de tre år vi har deltaget. Fedt. :-) Kl. er blevet 18 og vi skal til at rette næsen mod nord. Det har været en meget givtig weekend for DTHT, og det har været en rigtig hyggelig og sjov weekend, med mange sjove drillerier, sammen med rigtig hyggelige mennesker. Rigtig fint vejr, og ikke at forglemme, masser af dejlig forplejning. Vi glæder os allerede til næste år.

Med sportslig hilsen fra hele Dansk Tysk Historic Team. – Inge & Troels.

Der er 2 videolink indsat i ovenstående tekst.

Det sejrende Dansk Tysk Historic Team.   Fotograf - Iris Jaeger.