Hos Team Old Time / Dansk Tysk Historic Team, er vinterperioden så småt indtruffet og bilerne sat på stald for i år. Dog har vi lige været lidt aktive ved årets sidste løb. Det var det 10th Midnight Run, som blev afviklet d. 15. nov. 2014.
Jeg havde aftalt med Hans-Ulrich, at vi skulle prøve at kører en tur sammen. Niels Peder ville ikke ud at køre. Men som bekendt har man et standpunkt til man tager et nyt. Det skete da Luffe kontaktede ham. Han var rendt tør for andenkører. Så nu var vi lige pludselig hele 3 personer fra vores lille Team. Fedt. Vi startede alle i klasse ”Sport”.
Vi mødes hos VW i Ribe lørdag kl. 14.30. Efter diverse kontroller, var det kaffetid. Der var kommet to helt nye – (første gang de kører hos os) Tyske hold og 2 hold, der havde været her før. Der var også et par hold fra Norge. Rigtig fint.
Dansk - Tysk Militærkøretøjs møde i Ribe. Ford M151A2
Der var 40 tilmeldte, og turen var på 196 km. i det mørke sydvest Jylland. Løbet og turen var flot lavet og gennemtænkt. Men, man skal nok overveje ret kraftig, at ændre på løbsbetegnelsen. I stedet for et ”Historisk Pålideligheds-Rally”, vil det være mest rigtig at ændre løbsformen til et ”Pålidelighedsløb”. Hans-Ulrich og jeg var noget spændte på, om vi kunne få tingene til at fungere inde i bilen. Og vi skulle jo også passe på med ”sprogfejl”. Jeg havde til lejligheden påsat på klistermærker på kortbordet. ”Links & Rechts”. Det virkede da også rigtig fint med vores ”tyske” kommunikation.
Kl. 16.46 gik det så løs. Der blev lagt hårdt ud med en sekund etape i industriområdet lige bag VW. Der skulle vi lige finde hinanden, og det var der ikke plads til. Vi måtte lige indkassere to max tider. Men sjovt var det. Vores plan var at fokusere på rute og så tiden. Vi var en tur ude ved vadehavet og så gik det ellers nordpå til pausen hos Shell ved ”Korskroen”. Turen fortsatte så østpå med vendepunkt ”Lindknud” og igen mod vest til mål i Vejrup Idrætscenter. Vi nåede hertil kl. 21.57. Fin tur, men alt for mange markveje til et ”Historisk” løb. Så derfor ideen, om at ændre løbet til et P-løb.
Vores plan var at køre ruten rigtig. Her har vi så plads til forbedring. Hele 6 gange missede vi den rigtige rute. Øv. På tiden måtte vi indkassere 198 sekunder. Tåleligt. Det blev til en 6 plads. En stor trøst var det, at vi havde hygget os. Luffe & N.P. kørte til gengæld et flot løb. De blev en flot nr. 2 i Sport-klassen. Også selv om de lavede en lille ”regnefejl” til den nette sum af 40 strafpoint. De tyske hold, der var her første gang, klarede sig faktisk hæderligt igennem. De ”nøjedes” begge med 4 fejlkørsler. Flot.
Lørdag blev til søndag, inden vi kunne komme under dynen, efter en ny oplevelse.
Med Sportslig hilsen Troels.
Foto. : Privat Foto og Åge K. Kirketrep