Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Sensommer tur til to Tyske Oldtimer løb27-09-2014

DEL 1

44. Int. Adac Rallye Stemweder Berg Historic


Et løb der har det hele: Orienteringsetaper, Tulipan-etaper og Gleichmässigkeitsprüfung (GLP - sekundetape)  Dertil skal lægges et fantastisk ( Østjydsk ) område med en Bakkekæde ( Wiehengebirge ) med "bjerge" på 100 - 300m højde.
Løbet, som for Sport og Turistisch var på 189 km. havde 52 deltagere og foregik Nord og syd for disse bakker med Middagspause på Kurpark i Bad Oeyenhausen. Middagspausen var på 1.5 time - så der var tid til at nyde den gode mad, parken med udsigt til det gamle Kejser-Palads og til at "sparke dæk"

OG - Lad det være sagt med det samme: Igen er Stemweder Berg, er det  bedste løb vi har kørt i år.


Der er 3 klasser: Sport, Touristisch og Ausfahrt. Karin og jeg deltager i Touristisch og Troels og Inge skal selvfølgelig ha´ noget for pengene, og deltager i den skrappe Sport-Klasse. Ausfahrt-Klassen er kortere og med lette opgaver, dog incl. alle GLP´s Vi ankommer allerede Fredag aften, til Landgasthaus Stemwede Berg, hvor vi senere mødes med Hans-Ulrich og Barbara og hvor Frau Gordes laver god mad til rimelige priser.

 


Lørdag morgen triller vi så afsted til startstedet hos Mercedes i Levern. Her er der maskinkontrol, papirabname, morgenmad m.v. Det er også her vi får rutebogen udleveret. Den er i fornem kvalitet. Her opdager vi så at der ikke er sat tider på GLP´erne. Der er opgivet en afstand til fotocellerne, og en hastighed. Det gav lidt hovedbrud at udregne det præcise antal minnuter og sekunder til fotocellerne. afstanden var f.eks. 2,89 km og hastigheden 29,80 km/t - Ved fælles hjælp og lidt hjernegymnastik, for at hente de gamle formler fra fysiktimerne, lykkedes det at omregne det til 13min.og 34,2sek. inden lyset skulle brydes på denne fotocelle. Alle Orienteringsetaper ( OE ) og GLP-Etaper foregik på knivskarpe kortudsnit i 1:25.000 - det var også på disse etaper at skilte og stempelkontroller var sat ud. Tulipan-etaperne, var så nærmest "transport" til og fra OE og GLP.


Iøvrigt var OE-Etaperne kun markeret med start og mål på et kortudsnit i 1:50.000 i rutebogen. - Selve orienteringsopgaven fik vi udleveret af tidskontrollen ved start på OE-Etapen ( som der var 3 stk af, jævnt fordelt i hele løbet ) Vi satsede lidt her, og begyndte straks at køre ruten fra pil til pil. Det gav os et tidsmæssigt forspring, i forhold til de fleste hold, der holdt 5-10 min. ved start og tegnede ruten op. Til gengæld måtte vi så lige holde et minut eller to ind imellem, for at forvisse os om den rigtige rute. Det lykkedes meget godt, og vi fik alle skilte og stempelkontroller med. Under en fejlkørsel i en Landsby, fik vi dog en stempelnotering for meget, inden vi fandt ud af den rigtige rute. Vi blev imidlertid ikke straffet for det !        Efter 189 km med 6 stk GLP og 3 stk. OE, var vi i mål kl.18:20 - godt brugte, men tilfredse med vores indsats.  I mål på Bergasthof Wilhelmshöhe, Haldem, var der Champange og chips inden Festmiddag og præmieuddeling. Det med Champangen, gik også ud på at markere, at Wolf-Otto Weitekamp, for sidste gang stod som organisationsleder af løbet.


ADAC-Rallye Stemweder Berg Historic er omkring dobbelt så dyrt som andre lignende løb vi har kørt i Tyskland. Men de 150,- Euro i startgebyr, er absolut prisen værd, fra start til slut er der styr på tingene.

Resultater:
Hans Ulrich og Babara  BMW 2002ti 1970       Touristik  1. pl. i kl. 8 -  2,04 strafp.
Karin og Niels Peder   Golf C 1979           Touristik  2. pl. i kl. 9 -  8,14 strafp. 
Troels og Inge         Opel Kadet Gte 1977   Sport      8. pl. i kl. 4 - 33,44 strafp.

Videosekvenser:
Udsnit af orienteringsetape OE2  /  Festlig ankomst til Pause i Bad Oeyenhausen

Med Sportslig Hilsen Niels Peder

 

DEL 2

Det er blevet søndag d. 28. sep. Og, som I har kunnet læse i N.P. artikel, har vi nu klaret det første løb på turen. Vi har nu ”fri” indtil på torsdag. Så efter morgenkaffen, sætter vi kursen mod det nordøstlige Harzen og byen Quedlinburg. En lille smuttur på 250 km. I denne gamle flotte by, vil vi nu lave et par bil frie dage og nyde den helt fantastiske eftersommer. (21–24 grader fra 27/9 til 4/10. forrygende).
Onsdag kører vi så nordpå til Lübeck. Igen en lille smuttur, denne gang dog på 300 km. Vi mødes med Niels & Helge og Torben & Poul Erik ved aftenstide. Vi har lavet en aftale med ”grækeren” om at spise hos ham. Resten af aftenen opholder vi os på der ”Rote Löwe”. En helt igennem hyggelig aften. I kan jo nok se vi er på hjemmebane her. I hvert fald hvad det kulinariske angår. Nå, men til sagen. . .

2.-4. okt. Hansa Historic 2014

Torsdag d. 2. okt.  Vi møder til teknisk kontrol kl. 10 og får vores rutebog. Kl. 13 er der ”Vorstart” og der køres til ”Koberg” i ”Lübeck Altstadt”. Her bliver de gamle biler lignet op, og vi går gennem gågaden til det flotte gamle Rådhus. Her er der så modtagelse af Lübecks Borgmester. Og lige et stykke Lübeck Marzipan.
Kl. 15 er der Restart. Dagens rute er på 125 km. Turen går sydpå og efter bare 15 km. når vi til den første ”Wertungsprüfung” (WP). Turen fortsætter over Ratzeburg, Mölln og til Pause i Bad Oldesloe. Her skal vi spise aftensmad på das ”Glacehaus” www.glacehaus.de Fint sted. Det kan godt anbefales, hvis I skulle komme på de kanter.

Dagen næste højdepunkt er ”Nacht Grand Prix” på ADAC’s anlæg – Travering. Den opmærksomme læser vil tænke, - det har jeg set før, - ja, den kørte vi også til ”Mäcki” i juli. Men den er ændret til det bedre denne gang. (ikke så teknisk og hastigheden er sat lidt ned). Men den skal køres i mørke nu. Vi skal kører 4,5 omgang og der er 5 målinger. Vi er lidt oppe at slås med start nr. 20 i fotocellen, første gang. Han har været på ”sight seeing” et eller andet sted, og har derfor en Max tid her. Så der er ”ingen nåde”, han kommer ikke forbi. De kørte danske team tider er (i strafsekunder) – T./I.- 0.97 sek. K./N.P.- 1.70 sek. N.C./H.-2.84 sek. T./P.E.- 12.04 sek. (inkl. 1 maxtid). Vores tid er ok her, mener vi selv. Vi syntes det er sjovt at køre sekundetaper på denne måde.

 Vi når frem til etapemål i Lübeck kl. 19.55. Vi kører hjem til vores Pension, og da vi alle er samlet igen, går vi lige et smut hen på der ”Rote Löwe”, og får en godnat øl.


Fredag d. 3. okt.  Første Start er kl. 8.30 og dagens tur er på hele 330 km. og med 8 WP’er. Vi starter turen vestpå, og syd om Bad Segeberg og til Bad Bramstedt. Så holder vi nord om Itzehoe og op til middagspausen på det eksklusivt ”Jagthaus” beliggende i skoven ved søen, Alsens Tongrube, lidt syd øst for byen Wacken.  ”Schweinehof” hedder det. Rigtig lækkert sted og dejlig mad. Ikke ringe, vel. Helt sikker en oplevelse. Turen fortsætter mod vest og ud på de store diger.

Vi når frem til byen Wesselburen. Her skal vi kører ”Stadt Grand Prix”. Herligt. Vi skal køre lige inde i bykernen. Rundt om kirken og over markedspladsen. Her er rigtig mange tilskuere. Rigtig fint. Vi skal kører næsten 5 omgange, på hver 470 m. Den sidste er dog kun på 400 m. Vi skal ramme 1.07 de 4 gange og 0.55 på den sidste del. De kørte danske team tider er – T./I.-0.85 sek. N.C./H.-1.00 sek. K./N.P.-1.25 sek. T./P.E.-1.81 sek. OK, mener vi, og det var rigtig sjovt. Turen fortsætter helt ud i vandkante. Vi kommer over (igennem) ”Eider-Sperrwerk” og op gennem Marsken.


Næste stop er Kaffepausen, på den gamle ”Marsk-Gård” ”Roter Haubarg. www.roterhaubarg.de Den er også et besøg værd, hvis jeres vej, skulle falde her forbi. Vi når omkring Husum, Friedrichstadt og frem til etape mål på Paradepladsen i Rendsburg. Vi får noteret 19.09. Så er den dag vist også godt brugt. Det er vi i hvert fald. På vejen ud til løbets Hotel får vi lige tanket. Nu trænger vi til en stille kølig øl. Løbet overnatter på ”Heidehof. Et ok sted og maden er igen helt i top. Det er jo noget af det, vi sætter pris på. For husk – uden mad og drikke, duer helten ikke.

 

 

Lørdag d. 4. okt.  Kl. 8.30 er første start på vej ud på de sidste 290 km. Vi sætter kursen nordpå retning Schleswig. Vi når frem til fjorden ”Schlei” ved Missunde, hvor vi bliver ”færget” over, af den lille kabelfærge. Vi følger fjordens nordside, frem til Kappeln og så tager vi sydsiden af fjorden, retning Eckernförde. Videre til færge byen, Sehestedt ved Kieler kanalen. Her bliver vi så færget over, og turen kan fortsætte frem mod middagspausen. Det er lige syd vest for Kiel. På Frilandsmuseet ”Molfsee” www.freilichtmuseum-sh.de endnu et fint turistmål. Ja jeg tør næsten ikke nævne den dejlige mad vi fik her, så det lader jeg så være med.

Videre går turen, retning Plön. Nu begynder løbet at ”trække tænder ud”. På WP 15. – En 13 km. lang sekundetape, med rigtig mange sving og flere muligheder for at køre forkert, er der en del deltagere, der må ”smide håndklæder i ringen”. Vi når nu alle frem, heldigvis. Nu skal vi igen køre en ”anderledes” sekundetape. Boksee-Park. Et ADAC træningsanlæg. Det skal nok blive sjovt, også selv om vi ”kun” skal kører 3 omgange. Vores tider kommer til at se sådan ud.  T./I.- 0.32 sek. T./P.E.- 0.53 sek. K./N.P.- 1.22 sek. N.C./H.-1.60 sek. Vel Ok, men den bliver vundet med bare 0.14 sek. flot kørt.


Vi skal frem til eftermiddagskaffen, som vi får på en Aktivitets/Bondegård feriested. Lidt nord øst for en af de mange Plön søer. Fint sted. Og vi kan sidde ude i frugthaven og nyde vores kaffe & kage. Dejligt sensommer vejr. Herligt. Nå, men vi skal vel også frem til mål i Lübeck. Det gør vi over Eutin, Timmendorfer Strand og frem til mål og Champagne på Koberg. Vi er fremme kl. 18.43.

Efter 745 km og 18 WP’er. Det 10 Int. ADAC. Hansa Historic, har været en barsk omgang, for de 68 tilmeldte hold. Ikke mindre end 7 hold er udgået af forskellige årsager, og der er ikke mangel på straf point hos en del. Men en rigtig fin og flot tur. Rigtig godt planlagt og gennemført. Det kniber kun med forståelsen, af en enkelt afgørelse, på en slettet fotocelle på WP. 7. Men den kære hr. løbsleder er ikke interesseret i at tale om den. Der er nok for mange, ”Professor Doktor” ditten og datten, der har kvajet sig på den.


Nå men vi har jo igen i år været to ”DK” hold i ”Mannschaft” konkurrencen. Lige en opfrisker. . . . . . .  
”DK-Wiking” med holdkaptajnen Poul-Erik og består af – Christa & Werner Stein, (DK-licens) Niels Madsen / Helge Jensen, Torben Østergård / Poul-Erik Hansen, Hans Taute / Marcel Humme. Der er afbud fra Ulrik Hejl / Ebbe Madsen, så hr. Stein overtager lige P.E.’s opgaver og ansætter endnu et tysk hold – Prof. Dr. Manfred Niewiarra / Gerd-Uwe Drescher. Samtidig ændrer han egenhændig holdes navn til – ”MSC Sammelsurium” – Uf – Uf.

”Dansk-Tysk-Historic-Team” med holdkaptajnen Troels og består af – Maren & Hans-Peter Menke, Karin & Niels Peder Nielsen, Hans-Ulrich & Barbara Blankenburg, Troels & Inge Nielsen. Her er der ikke mytteri. :-)

Nå, men skal vi så ikke lige tage resultatet fra Mannschaft konkurrencen. Se det er sådan fat, at DK-Wiking på fantastisk vis, har vundet mesterskabet i både 2012 & 2013. Så hvis de ikke havde ændret deres navn, havde de haft muligheden for at lave et hattrick i år. Det er aldrig sket før i nord Tyskland, at samme hold har vundet tre år i træk. Det sker så heller ikke i år. Vi – DTHT, har også tabt til dem de to år. Det vil vi jo gerne ændre på i år. Og vi fik dem, dog kun med 0,43 sek. resultater blev . . . .

1.  VBA Automobile Tradition, Berlin    34,22

2.  Team Nordschleife                   53,96

3.  Dansk Tysk Historic Team            54,39

4.  MSC Sammelsurium                    55,10

5.  MSC Oldenburg                       90,90

De 4 danske hold blev således placeret Efter de tre første. :-) Første tal er i Kl. andet tal er Gen.

                                                               St.sek.    P-kl    P-Gen.

Klaus & Karin Steffens                 6.77        1.      1.

J. Pombel & M. Hoffmann                9.47        2.      2.

Frank & Ralf Jungnickel               10.18        3.      3.

Troels & Inge Nielsen                 14.27       10.     13.

Karin & Niels P. Nielsen              27.94       20.     29.

Torben Østergaard & Poul-Erik Hansen  38.27       25.     39.

Niels Chr. Madsen & Helge Jensen      46.10       28.     45.

Så vi danskere fik pæne tæsk, men det vidste vi jo på forhånd, da det her et tilladt med pc. m.m. i bilen. Efter en dejlig præmiefest, hvor der blev hygget igennem og drillet, ja så var det tid til en godnat øl, da den nye dag var helt ung.

Søndag formiddag satte vi igen næsen hjem ad. Vi har haft en helt forrygende uge med utrolig mange oplevelser både i løb og som turister. Vi har truffet nye spændende mennesker og gamle bekendte, og fået byttet historier. Vi har haft en uge med sommer og kørt ca. 2.500 km i vores gamle biler. En dejlig cocktail syntes vi.
 
Med sportslig hilsen Team Old Time / Dansk Tysk Historisk Team. – Inge & Troels.

Videosekvens fra Wesselburen - Stadt Granprix