60 år ”Gammel”.
Ja, sådan starter dagen for Niels Peder. Men det kan man jo ikke se, vel ? Da alle i familien ”Sunds” skal arbejde eller på anden måde er ”aktive”, ja så er der ingen hjemme denne mandag aften. Så Niels Peder og jeg vælger at køre et lille orienteringsløb. Men inden vi når så langt, har Ditte (N.P. – datter) haft ringet til mig fredag. Der var planer om at møde op ved mål og ”overraske” fødselaren. Mit forslag var at Ditte tog en snak med Døssing. Hvad der kom ud af det, kan i læse længere nede i teksten.
Nå, men vi vil deltage i Søgård Racing Løbet. Der er start ved Søgård Racing, lidt nord for Grauballe / Silkeborg. Løbsledere er Michael og Jens Døssing. De har lavet en rute på ca. 35 km. Mål er henlagt til Vinderslev IF´s klublokaler syd for Kjellerup. Der er tilmeldt hele 20 hold. Heraf 5 i vores klasse, som er C-kl. Flot, efter som det er et ”hverdags aften” løb. Der er kaffe og kage til alle ved starten hos ”Søgård” og snakken går livligt. Vi har start nr. 14 kl. 19.24. så det er blevet mørkt. Ruten er fin og med super vej kvalitet. Vi får arbejdet os fint gennem ruten, selv om vi er tilbage et par gange for lige at ”tjekke”. Tiderne regner vi ikke på. Vi tager det ”vi kan få” ved de tidskontroller vi kommer til. Også ved mål.
Da vi triller ned mod mål, står der nogle mennesker i den mørke allé. ”Der står nogle” og ”vifter”, siger N.P. - Og så, ”Jamen – jamen, der er jo Rikke & Ditte”.
”N.P. fortæller.: Der er normalt kaffe / Sodavand og "franskbrødsmadder" i mål. Og når jeg nu har fødselsdag, har jeg sagt til løbsledelsen, at jeg lige vil tage flødeboller med til alle. – Fint. - Men blev lige positivt "overtrumfet" af Ditte og Rikke, som tog imod os i den mørke Allé ned mod Vinderslev IK med flag og 3 store kagemænd - Det endte med at blive en lille fest.”
Ja, sådan kan man bliver positiv overrasket på sin fødselsdag. Der var gang i snakken & hyggen. Jeg tjekker lige vores ”strimmel” og vi har alle skiltene. Nu bliver det lige pludselig interessant med vores tider, som vi jo ikke har styr på. Men vi er heldige. Vi kommer heldigvis for sent til dem alle. Og ender med 8 stp. på tiden. Fint. Det bliver til en 1 plads i C klassen, men skarpt forfulgt af Niels Åge & Henning fra BOAS, med 10 stp.
Der er hele 3 hold fra IMK med i aften. Det er Poul & Hanne i kl. D. De bliver nr. 2 i deres klasse. Så Harald & Jan i kl. M. De bliver ligeledes nr. 2 i deres klasse. Så ikke nogen dårlig aften for os fra IMK.
Med sportslig hilsen Team Old Time. - Troels.