Lørdag d. 27. okt. skal den sidste afd. af FDM-DASU Classic, afvikles med RAS som vært. Desværre er der ”kun” tilmeldt 37 mandskaber. Løbet er på 225 km og med start hos ”LMO Erhvervsrevision” i Viborg. De er vært ved et fint morgenbord. Her fra Team Old Time, er det kun Inge & jeg, der stiller til start, da medlemmerne fra Sunds, er taget på ”Wellness” i det Nordtyske.
Første start er kl. 10.00. Turen går nord ud af Viborg, på østsiden af Nørresø. Efter bare 15 km mister vi et skilt. Men det ved vi heldigvis ikke. Det er en lille trekant, hvor vi skal helt ud i spidsen. Det kommer vi skam også og får et ”Z”, med overser så det næste skilt, (A) der står efter bare 60 m. Det er til dem det tager den ”korte” vej og da man jo ikke må have ”skæve” kontroller, ja så har løbsledelsen valgt, at sætte den straks de kommer ind på ruten igen. Skidt for os. Inge har sikkert læst kort og jeg haft travlt med at skrive det Z over. Formiddagsdelen er på 89 km og med 10 sekund etaper. På denne første del har løbsledelsen tænkt sig godt om og lavet ”tid” til at køre mellem de forskellige sekund etaper. Dejlig at vi ikke skal køre ”race” på delstrækningerne.
For at nå frem til vores velfortjente frokost, ja så er turen gået op over Løvel, Skinderup, Låstrup og til OTK ved Lynderup Kirke. Herfra er der en flot udsigt ud over Hjarbæk Fjord. Nå, men vi skal jo frem til frokosten, så videre op til Sundstrup, Nørre Rind, Ulbjerg og frem til pausen hos vognmand ”Børge Møller” i Fjelsø. 40 min pause og en lækker sandwich. Snakken går og deltagerne er vældig tilfredse med tempoet.
Vi skal jo videre. Den næste del er på 80 km og med 7 sekund etaper. Vi kommer op over Ålestrup, Hvam Stationsby, Simested, Hvilsom og frem til kaffepausen ved Hvornum Skole. 20 min pause, kaffe og dejlig kage. Igen går snakken og der tales om at, nu er der tydeligt mindre tid til at køre mellem Sekund etaperne.
Den sidste del er på ”kun” 57 km og med 8 sekund etaper. Nu går det syd over. Ned til Vammen og vest om Tjele Langsø, over Kvorning, Hammershøj og frem til Læsten. Så lige ned til Svinding og en nordøstlig bue over Fussingø Slot, tilbage til mål i Læsten Forsamlingshus. Her når vi frem en halv time før solen går ned. På den sidste del har det desværre være nødvendig at stramme elastikken, også mere end jeg syntes der OK, for at nå frem mellem sekund etaperne. Noget ØV syntes vi. Men derudover har det været et fint løb, ”æ knejter” fra Randers, der har fået strikket sammen. 225 km (vi kunne nu ”nøjes” med 180 km) hvoraf de ca.153 km var på de 25 sekund etaper, og hold nu fast.! Ikke mindre end 70 hemmelig tidskontroller, hvoraf ”kun” 6 måtte udelades af forskellige årsager. Imponerende drenge.
Og nu til dagens ”højdepunkt” :-) De ”unge” damer har stået i køkkenet næsten hele dagen, for at ”håndlave” en 3 retters menu til os. Og det er lækre sager. Bare spørg eksperten, Harald Søndergård. :-) Nå, men vi kan desværre ikke ”nøjes” med de strafpoint, det ene skilt giver. Vi får også lige 2 max tider, fordi jeg får drejet forkert, (150m) men inden vi får vendt og kommer tilbage på tiden, ja så passere vi to HTK’er. Sådan er livet jo. Vi redder os en 8. pl. udad 13 mulige.
Resultaterne kan i finde her.: www.Rallyinfo.dk og så under - Mandag d. 29. okt.
Poul & Hanne Juhl-Godballe, vinder igen, igen, O-løbs klassen. En skam der ikke er nogen ”turnering” her. Flot kørt.
Spisen, udregning, præmieuddeling, både for løbet og Mesterskabet FDM-DASU Classic. Det hele er færdig ved 20 tiden. Flot klaret. Vi takker af, og sætter kursen hjemad, efter at have fjerne dette efterårs første is fra bilruderne. Igen er en dejlig dag ved at være til ende. Tak for den oplevelse.
Med Sportslig Hilsen. – Team Old Time. - Inge & Troels.
Alle Præmietagerne i FDM-DASU Classic 2018.