Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

5. ADAC Westküsten Classic28-04-2018

Westküsten Classic 2018.

Tekst: Troels   

Foto, korrektur og sats: Niels Peder

Alt har jo en begyndelse, og det har vores (Inge & jeg) tur sydpå også. Vi skriver fredag d. 27 april. og vi har aftalt at mødes med Karin og Niels Peder, på ”Søby – rasteplads”, her kl. 9. De er kørende i den ”røde” GTI. Vores Kadett, blev færdig (hos Nøvling Auto) torsdag over middag. Jeg modtog først delene fra Tyskland onsdag eftermiddag, og de har ”knoklet” for at få bilen færdig Godt Gået drenge ( Brian )


Vi kører først ned til et lille hyggeligt sted ved Kieler Kanalen, ”Kleiner Westerland”. Her er et lille ”spisested”, på en campingplads, helt ned til bredden af kanalen. Her holder vi en go times frokost, og nyder at se de store skibe sejle forbi. Vi kører de sidste kilometer, om til vores ”rally centrum” på Gasthaus ”Zur Jägersburg”, lidt syd for Meldorf. Her mødes vi så med vores team kammerater i ”Dansk Tysk Historic Team”.  Vi skal deltage i dette års ”Westküsten Classic” i morgen. Kl. 16 er der så teknisk kontrol inde ved ”landbrugsmuseet”. Vi får udleveret rutebogen og kan nu køre ”noter” på løbet. Det bruger vi så tid på indtil kl. 19, hvor der er ”fælles” spisning for vores lille team. Vi hygger os og snakker om rutebogen.

Lørdag d. 28 april. Løbet er på omkring 130 km. Der er 6 sekundetaper (WP) med en samlet længde på 56 km. og dertil 2 Ori etaper på ca. 35 km. Ruten er på ”rallytulipaner”. Der er tilmeldt 29 hold, plus 3 uden for konkurrence. Der er desværre et afbud. Karin & N.P. har start nr. 14. og vi nr. 3. Vi skal også deltage i Holdkonkurrencen

Starten er kl. 10 og der er kun få km. ud til den første WP. En kort en, på ”kun” 4,2 km. Så er vi i gang. Den går så direkte over i den første Ori etpape. En lille sag på blot 5600 m og 17 små tulipaner. Hvor er problemet. Se her går vi i stå efter bare 3 tulipaner og 635 m. De næste passer ikke. 

Tilbage og forfra, hvor svært kan det være. Samme resultat. Vi prøver om vi kan stykke det sammen, men uden held. Vi leder og skriver de kontroller vi kommer forbi, men aner ikke hvor vi er. Vi må opgive og bruge oversigtskortet, til at finde frem til næste tidskontrol. Vi kommer 5 min. for sent men ”misser” heldigvis ”kun” 1 skilt. Det viser sig at tulipanerne ”ikke” står i nummerorden. Det opdager vi dog aldrig.  Uf & Øv. Dårlig start. Det skulle vi vist havde kikke lidt på i går.

3 af Wp’erne er lavet som en form for ”rebus”, og her skal vi holde tungen lige i munden, for at få kørt pilene i den rigtige rækkefølge. Det klarer vi dog. Den næste Ori etape er en ”kortopgave”. Den har vi til gengæld styr på.  Efter ca. 70 km. når vi frem til middagspausen, i byen Wesselburen. Vi har nu 1½ time pause. Her er der et ”Kålmuseum”. Ja, I læste rigtig. Der produceres utrolig mange tons hvidkål, her i ”Dithmarschen”. Og derfor er der også et museum herom. Og hvad får man så at spise på et kålmuseum ?  Ja kålroulader naturligvis. Det er folk med forstand på disse ting, der har lavet mad til os. Kålruladerne er super lækre. Vi kikker også lige museet. Det er faktisk  interessant.

 

Nå, men vi skal jo videre og efter de sidste ca. 60 km, når vi frem til mål på Landbrugsmuseet i Meldorf. Her er der disket op med et ”hav” af dejlige lagkager. Rigtig en skam at vi ikke kan ”overkomme” at smage dem alle. Nu kommer der så resultater. Vi vinder ”Mannschaften” med 43,62 stp og nr. to har 59,58 stp. Karin & Niels P. har kørt et rigtig fint løb, dog er der lige en lille forglemmelse med et skilt, der ikke er blevet ført ind. Straffen er 3 sek. ØV. Vores tider ser ”mærkelige” ud, synes vi selv. Men det er der jo ikke meget at gøre ved. 

 

Efterfølgende laver vi en kontrol på vores udstyr, men finder ingen fejl. Hans-Ulrich & Barbara er rigtig i deres ”Es” og vinder deres klasse & generelt. Flot.

Resultaterne er som følger:

Hans-Ulrich & Barbara                             kl.  1. Gen.   1.

Hans-Jörn & Hans-Jürgen                        kl.  4.            7.

Maren & Hans-Peter                                kl.  1.           10.

Karin & Niels Peder                                 kl.  3.            12.

Troels & Inge                                         kl.  7.            15.

 

 

Det var så slut på et par hyggelige dage, med godt vejr, god mad og mange dejlige glade mennesker. Nu skal vores ”Team folk” hjem, men Inge og jeg vender køleren på Opel ‘en mod syd. Så fortsættelse følger  ”i another afsnit” . . .

Med sportslig hilsen Team Oldtime

Efterskrift:

Dette års Westküsten Classic var det sidste. En æra er slut. 23 år efter det sidste hastigheds rally og 5 år efter at løbet blev genoptaget som Classic Regularity Rallye, opgiver DDAC-Heide at videreføre traditionen Deltagerantallet og dermed succes udeblev -

Du kan læse mere på HER – hvor der også er link til alle resultater  ( ergebnisse )