Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Michaels Automobiler Classic.07-04-2018

Det er blevet lørdag d. 7. april og Inge og jeg er på vej mod Varde. Det er blevet til, at jeg har valgt at give Kadetten endnu en chance, og nu håber vi så den holder hjem. ”Team Old Time” stiller ”kun” med et hold i dag.

 

Der 46 deltagere og vi har start nummer 32. Der er kaffe og rundstykker hos ”Michaels Automobiler” og snakken går. Kl. 10.24 er det så vores tur. Vi lægger lige ud med en 5 km industrietape, hvor af de 3.8 km er sekund etape, med 42 km/t. Nu skal vi så lige holde tungen lige i munden. Vi klarer os OK igennem og bliver noteret for 6 sekunder på de Hemmelige herinde. Men, men. Nu går bilen rigtig dårlig. Vi ”humper” os frem til næste sekund etape og vi snakker om at stoppe ved næste Åben tidskontrol, som er ude ved vandet, ved Sejlborg. Hyggeligt sted. Men så bliver det igen ”tåleligt” og vi vælger at ”humpe” videre.

Vi er en tur ovenom ”Ho Bugt” og ud til TK-4 på Børsmose Strand. Turen går nu til området nord øst for Oksbøl. Her kører vi først en P-etape. Vi kommer med en forkert vej og vi opdager det først efter ca. en kilometer. Det viser sig, at vi er på den efterfølgende sekundetape. Vi får rettet fejlen og finder den rigtig vej rundt. Vi når også frem til ”selvstart” på den efterfølgende sekundetape, så vi kan starte til tiden. På de efterfølgende 4 hemmelige er vi rigtig gode. Vi rammer dem meget nøjagtigt. MEN det viser sig, at ved den første Transponder (elektronisk tidtager), har vi kørt forbi på vores fejlkørsel får 14 minutter siden, så det er den tid den har registreret og så aflæser den ikke en ny tid, når vi nu kommer på vores sekund etape. Altså har den registreret en tid, der ligger 10 minutter før vi skal starte på den omtalte sekund etape. RESULTATET er, at vi får en MAX tid her for at komme fortidigt, og så efterfølgende IKKE bliver registreret ved den rigtige passage.

DETTE ER IKKE IORDEN, og vi mener på det bestemteste, at UDVALGE MÅ SE MED MEGET KRITISKE ØJNE PÅ DENNE FEJL. Nå, men vi når da frem til Middagspausen på ”Panser & Brandbil museum” i Oksbøl. Her er der forplejning.

 

 

Foto.: Richard & Christian - Ford M151A2 - fra 1968. På Industriprøven.

 

 

Vi overvejer igen vores videre deltagelse, og bliver enige om at prøve at køre igen. Vi kører nordpå øst for Filsø og når op til Outrup. Nu ændrer vi retning og kører ned til Henne og videre ned til Filsø Centeret. Det er så nyt, at det ikke er færdigt endnu. Her er så kaffe og kage.

Turen fortsætter syd om søen og østpå, gennem Øster Vrøgum og Kærup. Bilen kører nu så dårligt at vi vælger at stoppe her. For ikke at ”udgå”, vælger vi at prøve at nå frem til tidskontrollerne og mål på Hodde kro. Dette lykkedes. Vi har nu god tid til at nyde det dejlige vejr og drikke ”gravøl” ude i solen.

Ved 19 tiden, er det så spisetid. Vi får de største Wienersnitsler vi endnu har set. Ohøj, det er OK aftensmad. Vi ender dog ikke på en sidsteplads, men næsten. Det er dyrt at ”springe over”. Vi bliver nummer 16 af 18 mulige i vores klasse, men vi er ikke udgået.

Ved 21, tiden skal vi så hjem. Med Kadetten vil ikke. Vi får dog gang i den og når lige ud af Tistrup, der ligger nord for Hodde. Vi har kørt 7 km og nu er det så slut. Vi må bede Falck om assistance herfra. ØV. 

 

 

Foto.: Den gamle Kadett, mens den stadig er ren og nypudset.     

 

Det har været en weekend der har været ”op af bakke”, men vi har dog hygget os alligevel. Nu må vi se, om vi kan nå at lave bilen, inden vi skal på ”Europa Tour”.


Med sportslig hilsen Inge & Troels.

Ps. Link til Video fra Local-News interview med Troels.