Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Automania - Silkeborg Automobilfestival25-08-2013

Det er Søndag sidst i august og det gode sommmervejr vil ingen ende tage. Vi havde egentlig snakket om at "kigge" lidt på ukrudtet i haven, meeen det var simpelthen for fristende at tage Golfen, og trille til udstilling på Søtorvet i Silkeborg. Her havde der været gang i festlighederne siden Fredag aften. Der er både Banebiler, Rallybiler og Sportsvogne, Amerikanske Flydere og helt almindelige Brugsbiler, som vores Golf 1 -  fra dengang computeren og mobiltelefonen ikke fandtes.


Og der bliver i år, både kørt Raceløb, Rally, og Pålidelighedsløb i klassiske biler, på det afspærrede område på Søvej, og rundt om Silkeborg. Hele Området er summer med tilskuere og interesserede.

Karin og jeg har ikke tilmeldt os Pålidelighedsløbet, da vi er bange for at hastighederne, er strammet rigeligt op, på de snævre sekundetaper. Vi kører derfor til Søtorvet, med madkurven, og deltager i Picnic-Turen på ca. 50 km. Flot tur øst og nord om Silkeborg, men Picnic-Turen kommer desværre i vejen for vores venner fra Dansk Historisk Motor Club, der deltager i P-Løbet - Flere af dem inkassere max-straf på en sekundetape af den grund sad  Så de respektive løbsledelser, burde nok have koordineret rute eller tidspunkt. 

Tilbage til udstillingsområdet på Søtorvet, er der rig lejlighed til at sparke dæk, og kigge både Historisk Rally og Pålidelighedsløb på "banen" på Søvej - Jeg når da også lige at få snakket med flere af deltagerne i P-løbet, og får dermed en fornemmelse af sværhedsgraden. Karin har gjort ret i, at sige fra, som chauffør til løbet, Men jeg vil absolut arbejde på at Team Oldtime deltager i en eller anden konstellation, hvis et lignende løb bliver arrangeret i 2014 - i år var Inge og Troels netop draget på ferie.

En rigtig hyggelig dag, hvor vejret tilsmilede alle hele week-enden og vi vil helt sikkert prioritere arrangementet i kalenderen til næste år.  yes

Sportslig Hilsen
Niels Peder

Ud over de foto´s der kan ses her - Har jeg gode billeder af en del mandskaber i P-Løbet. Send en mail via : kontakt - med angivelse af startnr. - så sender jeg i fuld opløsning, hvis jeg har.