Egentlig skulle Team Old Time, havde været repræsenteret med Niels P. og Ditte i Golfen i Touringklassen. Men først blev vi flyttet til Sport-Klassen og siden blev Ditte syg. Karin trådte til som chauffør, og jeg blev "reduceret" til 2.kører. Årsagen til klasseskiftet, var at Ditte er opført som Touring på Dasu´s liste med klasseindeling 2013. Jeg h...avde ikke bemærket at hun var opført der, og det undre mig egentlig også en smule, da Ditte ikke har kørt et eneste løb i 2012 og ikke har haft licens før nu her i 2013. "Sport" er måske lige svær nok for en "begynder" - men nu endte det jo som sagt også med at Ditte slet ikke kom ud at køre, ærgeligt nok.
Karin var imidlertid frisk på at kører 2 løb i weekenden - Vestjylland Classic Lørdag, og Wiking Histroric i Schleswig om Søndagen. Werner og Christa Stein - Hamburg deltog også i Vestjylland Classic og vi skulle sammen med dem, køre til Tarp i Tyskland umiddelbart efter målkontrol i Holstebro. Wiking Historic havde Teknisk kontrol kl. 08:00 og vi orkede ikke at køre meget tidligt igen Søndag morgen. Troels og Inge var allederede på Landgasthof Tarp.
Nå, men vel ankommet til Struer Lørdag morgen ved halv otte tiden, fik vi klaret teknisk kontrol og påsat diverse streamers og startnr. 8. Herefter var der morgenkaffe og hyggelig samvær hos Dahl Biler - Struer. Efterhånden var der fyldt godt op med de 45 deltagende mandskaberi biludstillingen. Vi satte os ud i Golfen, for at gennemgå ruten, da vi havde fået rutebogen udleveret kl 0859 - 45 minutter før vores start kl. 09:44. Og kunne med det samme se at de 247 km rute ville blive noget af en opgave. Vores første tur i "sport" og laveste gennemssnitshastighed var 47km/T og der var masser af grusveje ! Faktisk var stort set alle 6 sekundetaper primært henlagt til mere eller mindte kringlede grusveje. Udover risikoen for stenslag, er det rigtig svært at køre tid ind på grusveje. Så det gjaldt bare om at komme afsted til tiden og ikke køre forkert.
Ruten går mod VestNordVest og med Klosterheden Skovdistrikt, som "trækplaster" derefter retur mod Holstebro og pause. Fra pausen køres der SydVest og Syd for Holstebro - Stråssø Plantage, Vind hede, Lilleåen, Kronhede, Sørvad, Tihøje og Varhede, er nogle af stednavnene i det flotte vestjydske landskab. Der er kaffepause hos Sørvad Fodboldgolf, et flot sted, der nemt rummer alle deltagere.
Selvom grusvejene var fine og næsten alle uden huller, var der mange "rullesten" og efter sekundetape 1, aftalte vi at Golfens udseende under bunden, var vigtigere en de hemmelige tidskontroller. Alligevel lykkedes det ved dygtig kørsel og ved ikke at køre fejl, at passere de første 4 hemmelige tidskontroller (HTK) med kun 6 sekunders straf. På HTK5 som netop starter med en grusvej med mange snævre sving på de første 500m, vælger vi at "starte i god tid" og har ikke nået at få reguleret hastigheden ind da vi passere HTK5 ØV - 14 sekunder for tidlig.
På vej ind til Pause hos Dahl Biler i Holstebro, glemmer jeg så lige, at det luftfoto der viser vej ind til Tidskontrollen, faktisk er en del af løbet, og ikke kun en transport til pause - og vi mangler et skilt og inkassere 25 strafpoint. Den sidste "fejl" vi laver relatere sig netop til grusvejene. Vi kan og vil ikke presse bilen sidelæns gennem svingene, for at nå den HTK vi gætter på er placeret på en relativ dårlig og snoet grusvej, med flere "vaskebræt" strækninger, og kommer 17 sekunder for sent.
I mål på et BowlingCenter i Holstebro, venter vi ikke på beregningen, men kører efter en time videre mod et par rugbrøds-madder i Sunds, og videre mod Schleswig sammen med Werner og Christa.
Hele løbet bære præg af at være veltilrettelagt og gennemprøvet. Og faktisk fejlfri, jeg finder ihvertfald ikke nogen. Flot for så langt et løb
Så næste gang Struer og Omegns Motorklub indbyder til Pålideligheds Rally, vil vi helt sikkert deltage.
Og forhåbentlig er længden af grusveje så reduceret væsentligt.
M.v.h. Niels Peder