Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Midnight Run 1309-11-2013

Et anderledes orienteringsløb.


Lad os slå det fast med det samme. Efter en del deltageres, og helt bestemt min egen mening, var årets Midnight Run helt sikker en ny oplevelse inden for orienteringssporten.  Men det havde intet med Historisk Pålideligheds-Rally at gør. Slet intet.


Nå, men vi hopper over til historien. Det er lørdag middag og Henning Kristensen, som jeg har lånt igen i år, fra Lemvig & Omegns Motor Sport, er lige ankommet. Vi skal til Fyn for at deltage i årets Midnight Run. Sidste år var vi (Henning) med for første gang, og bortset fra at vi blev påkørt straks i løbet, gik det fint. Så vi prøver igen i år. Dog i Sports klassen. Starten er fra Korup Dækservice, vest for Odense. Der er tilmeldt 40 hold. Heraf 9 hold i O-klassen. I vores klasse er der 6. Vi har start kl. 17.14.


Første etape er på 36 km. med 2 sekund etaper. Vi kører vest ud til Langesø skovene. Der er rigtig mange finter og detaljer, som vi dog får med. Men på den anden sekund etape, går det galt. Nu er det rigtig orienteringsløb, bare på sekund etapen og med 48 km/t. i snit. På vores kort er der meget professionelt, fjernet en hovedvej. Vi kan ikke få tingene til at passe. Vi snakker hurtigt om, hvad vi skal vælge gøre. Vi bliver enige om at prøve på at finde den rigtige rute og så glemme tiden. Problemet er, at der ikke er et oversigtskort, så hvis vi vælger at opgive denne etape, kan det blive noget af en opgave at finde frem til næste TK. Ikke smart lavet.  Det ender med, at vi komme 12 minutter for sent til den sidste hemmelige tids kontrol (HTK) og 6 min for sent til etape målet (TK) lidt vest for Vissenbjerg. Lidt fik vi da kørt ind.


Etape 2 er på 41 km. også med to sek. etp. Det går syd på til TK lige nord for Arreskov sø. Igen er der nogle fæle O-løbs raderinger, som vi alle får med og ”nøjes” med at komme 1 min for sent. Etape 3 er på 37 km. og bringer os, over Korinth til TK 4 lige nord for Fåborg. Den har 3 sek. etp. Billedet er det samme som på de foregående etaper. Vi kommer lige godt 1 min for sent til en HTK.
Nu er der så 20 min. kaffe pause. Det er også hårdt tiltrængt. Etape 4 er på 46 km. med 3 sek. etp. Se nu har vi jo klaget os over, at dette løb var et O-løb. Nu kommer vi så til løbets BEDSTE (Historisk Pålideligheds-Rally) detalje. En sekund etape på 50 m. – ja i læste rigtig, med 36 km/t. Se det er den rigtig historiske tankegang. Godt tænkt. Vi rammer den på rent 0. Hvad der ”kun” er 4 andre hold der klarer. Flot synes vi. Nå, men vi kører nord vest på, over Svanninge, Jordløse, Haarby, Flemløse til TK 5 nord for Glamsbjerg. Igen lykkedes det os at lede efter en vej så længe at vi igen får en max tid på en sekund etape. Hmm.


Etape 5 er på 20 km. og med løbets sidste sekund etape. Og den er kun få kilometer gammel, da vi løber ind i en effektiv vejspærring. En lille lastbil har tabt nogle sække træpiller ud over vejen i en kurve. Så vi må lige en omvej. Og en ny max tid.  Ved Gelsted er den helt gal igen. Igen en meget professionel fjernelse af en hovedvej. Vi finder dog rundt og når frem til TK 6 syd vest for Ejby. Herfra er der så 17 km. transport frem til samlingsstedet, - cafeteria Karoline, ved den gamle Lillebæltsbro. Vi når frem kl. 22.24.


Nu skal vi have et velfortjent måltid mad. Vi har, ved start, bestilt karbonader og grønærter. Det glæder vi os nu til. Vi får da også en fin karbonade med kartofler, hvid sov og ca. 15-20 ærter og lidt flere gulerødder. Grønærter bliver det nu aldrig. Nå men vi får da mad og det kan gå an. Til resultatet. Det viser sig at vi og flere andre hold, har kørt forbi en rutekontrol, desværre. Vi har ellers kørt hele ruten rigtig og fået alle hjørner med. Det er vi lidt stolte af. Vi når op på 231 stp. i alt og det rækker til en 3 plads. Det er rigtig godt arbejde af Henning, som jo ikke er O-observatør, men gammel rally anden kører. Men vi snakker nu lige om at dette løb ikke var nær så sjovt som det sidste år. Ja det her vil vi nu ikke bruge tid på en anden gang. Vi vil kører Historisk Pålideligheds-Rally, ja vi vil. Nå, men vi har igen haft en oplevelse og hygget os lidt med det. Der er for øvrigt 3 hold der udgår / opgiver. Og de to er fra expert klassen.  Hmm.  Vi når tilbage til Skibbild ved 01.45 tiden og Henning til Gudum ved 02.30 tiden. Så er den dag da også gået, ikk.


Med sportslig hilsen Team Old Time.  Troels.