Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Winter Trial DK16-02-2019

Klassesejre til Ikast Motor Klub i det traditionsrige Vinterløb i Vejen

 

 

Det der skulle have været en frostklar vinterdag i et snedækket landskab, endte med at blive nærmest en solbeskinnet forårsdag med tæt på 2 cifrede varmegrader.

DHMC – Dansk Historisk Motor Club med Luffe ( Niels Oluf Jessen ) som løbsleder, havde lavet en god og varieret rute på 129 km. i det flotte landskab omkring Vejen. Der var start og mål i Den Gamle Vejenhal, som også forestod den gode forplejningen af deltagerne, både før og efter løbet.

Det nye elektroniske tidtagningsudstyr skulle for første gang afprøves med en nøjagtighed på 0,1 sekund. Det gav beregningsholdet en del hovedbrud og det endelige resultat, blev noget forsinket.amtidig måtte 4 af HTKérne udgå p.g.a. fejl i måledata. At måle deltagernes passage at HTKér så ”skarpt” gav altså blev tidtagersystemet udfordret og deltagerne fik masser af strafpoint.

Således blev Expert-klassen vundet med hele 44,2 strafpoint af Troels og Inge Nielsen ( IMK ) mens Sport-klassen blev vundet af Rasmus og Niels Holst ( SOMS ) med 41,2 Strafpoint. I Touring vandt Poul og Hanne Juhl-Godballe ( IMK ) helt suverænt med kun 17,45 Strafp. Hvis vi så fraregner rabatten til Touringklassen, lander Poul og Hanne på under 35 Strafp. – Og altså bedst af alle – det bliver spændende at følge dette forholdsvis nye team ( P-løbs sammenhæng ) i resten af sæsonen. De har i hvert fald lagt stærkt ud.

For os i Den Hvide Polo, kunne resultatet ikke blive ringere. Det startede med at Ditte blev syg med influenza-lignende symptomer Fredag morgen. Og til sidst måtte erkende at hun ikke ville blive klar til Lørdag morgen. Og efter, næsten at have opgivet, at finde en medkører, fik jeg fat i Ole Bøg fra Lemvig, som var frisk på at tage med. Han ville naturligvis sidde i rat-siden, og jeg måtte rykke over i højre sæde. Det lykkedes mig så at køre forkert 2 gange ( begge gange på sekundetaper !! ) hvilket jo selvsagt ikke hjalp på at minimere antallet af strafpoint. Eneste trøst var at Ole overså et skilt ! ( Dårligt placeret i bymæssig bebyggelse  på en sekundetape ! )  Det sendte strafpoint-tallet yderligere i den gale retning. Alt i Alt en sidsteplads i Sport-klassen. Men vi nød nu turen og arrangementet alligevel og vender sikkert tilbage i samme opstilling senere på året.

Vores Tyske Oldtimer Venner, havde heller ikke rigtig heldet på deres side. Werner og Christa Stein måtte udgå med motorproblemer kun 15 min. Efter start. Richard Lehr og Christian Kuhr endte nederst på resultatlisten i Expert-klassen – ligesom Hans-Ulrich og Barbara Blankenburg i Touring-klassen.

 

Med Sportslig hilsen

Niels Peder