Lørdag d. 22. juni. Efter som Inge jo stadig har store problemer med helbredet, har vi jo besluttet ”kun” at deltage i ”Hyggeløb”. Og et Hyggeløb kan man bestemt ikke kalde de danske løb. Så derfor deltager vi ikke i FDM-DASU Classic serien. Af samme grund modtager jeg først i maj, en forespørgsel fra Richard Lehr (Kirchlinteln, Tyskland), om jeg har lyst til at være andenkører hos ham til C.C.C. til juni. Det ville jeg da gerne. Så derfor skal vi nu mødes her kl. 8.00 på P-pladsen ved den Gamle Vejenhal.
Richard har overnattet lige syd for den dansk / tyske grænse. Han har cirka 350 km herop hjemme fra. Den gamle militær Jeep, er en Ford M151 A2 fra 1968. Den kommer på trailer. Så er vi klar til at køre til teknisk kontrol hos Shell i Lunderskov. På vejen tjekker vi lige op på tripkontrollen. Så er det tilbage til Vejenhallen. Her ordner vi så transponder, licens og får afmonteret dørene, inden der er fortjent morgenkaffe. Der er tilmeldt 45 mandskaber. Der kommer desværre 2 afbud. Vi har start nummer 35 kl. 9.49.
Der bliver lagt hårdt ud, da den første sekund-etape er på Vejen køreskoles anlæg. En lille manøvreprøveagtig opgave, på 6.550 km og med 40 km/t. Det er med at ”stemme” benene godt imod, for at blive i sædet. Der er jo ikke noget at holde fast i, når man kører i sådan en åben vogn. Ellers går turen mod syd, over Rødding, Gram, Toftlund og frem til pausen på Kart Racing i Vojens. En rigtig fin tur hertil. Vi har næsten prøvet alle de fejl man kan lave, inkl. sprogforvirring. Lidt uheldige med landbrugstrafikken er vi da også. Men vi har det sjovt. Og der er jo vigtig.
Efter pausen går turen tilbage mod Vejen, over Skydstrup, Jels og Skodborg. Vi er fremme ved Læborg Auto i Vejen kl. 16.55. En spændende og støvet tur. For støv er der nok af inde i Jeepen. Men vi har hygget os. Der er to mandskaber der udgår, men ellers kommer alle i mål. Vi bliver nummer 14 ud af 16 i Expert klassen, så for os er der da plads til forbedringer. Det var så igen en sjov oplevelse med vores Oldtimer sport.
Med sportslig hilsen ”Team Old Time". - Troels.