Lærerig og spændende oplevelse aften til IMK – Klubaften
Team Old Time – Niels Peder
Billedgalleri - Mobil-Fotograf: Karsten Damm
En pæn flok IMKér var troppet op hos HVM-Meteor i Sunds til det første vinterarrangement en mørk og kold Novemberaften. Vi startede i det nybyggede showroom, hvor pejseindsatse og brændeovne var linet op. Her kunne Rene Povlsen så fortælle at Firmaet består af to dele – Produktion af Meteor pejseindsatse / Svendsen Brændeovne og så en værktøjs-produktionsdel, hvor man både opfinder og producere værktøjer til emneproduktion. Mange af emner producere HVM selv i høj-kvalitets stål, mens andre værktøjer udvikles til salg til andre produktions-virksomheder. HVM-Meteor er markedsledende i pejseindsatse. Både Pejseindsatse og Brændeovne, produceres i eget regi.
Tid til en rundvisning i produktionslokaliteterne, hvor alle de store stansemaskine, var forsynet med pigenavne – stærkeste ”pige” kunne trykke 180 Tons - Nogle af ”pigerne” var nok nærmere at betegne som ”damer” idet de ældste maskiner, var tilbage fra 60èrne – I produktionen var der også topmoderne cnc-styrede maskiner. Videre mod til det der nok interesserede IMKérne mest – Motorsport.
Vi nåede frem til Racer-afdelingen, hvor der ventede os noget af en overraskelse. De to Seat-biler, som Rene og team-kammeraten Allan Kristensen havde brugt i Yokohama Super Cup ( med stor succes ) var solgt og i stedet stod der nu en Golf TCR-Racer, netop hentet hjem fra Sverige - Teamet har indkøbt 2 ens biler, og Allans bil bliver leveret 15/11. Rene havde imidlertid presset på for at få den ene bil med hjem – ”Jeg får jo besøg af en Motorklub” måtte han forklare Svenskerne. Seat-Racerne var afhentet Søndag og Golf-Raceren kom til DK Fredag, Tirsdag tester/afprøver Rene bilen på Jyllandsringen, under meget dårlige forhold – Regn og Rusk og Onsdag var der så klubaften, Jow, tingene går også stærkt uden for banen.
Planen er så at skifte et spor op, og deltage i Touring Car Series - TCR, som netop er blevet frigivet som danmarksmesterskab af Dasu. Det er så nyt at Rene kun kendte til 8 – 9 danskere som havde tilmeldt sig turneringen, hvoraf 5-6 er navngivet, heriblandt Casper Elgaard og Jan Magnussen – så de to talentfulde Yokohama Super Cup – kørere fra HVM-Meteor skal nok få nye udfordringer, tænker jeg. De nye TCR-Racere er bygget over Golf 7 Gti med ”standard motor” som dog her yder 350HK. To ”Mekaniker-Nørder” gik og puslede om bilen, så den kan blive klar til sæsonstart. Interessen for bilen og Racerafdelingen er stor, men ved 21:30 tiden er det tid kaffe og hjemmebag i kantinen. En super aften, med ny viden om både ”Dit & Dat” - Varme nyheder om motorsport og biler, samt ”gamle røverhistorier” over kaffen.