„31. Int. ADAC Christophorus Oldtimer Rallye “.
Det er blevet lørdag den 22. juli, og vi har aftalt at mødes med Karin & N.P. på ”Brückenterrassen” i Rendsborg, Tyskland. Det er den ”berømte Restaurant, det ligger under den gamle jernbanebro, og hvor ”Svævefærgen” normal fragter folk over. Den er der bare stadig ikke. Den blev påsejlet i februar 2016, og er stadig under reparation. Til hvornår, vides ikke. Hvis I skulle mangle et udflugtsmål, er her en mulighed. Maden er fin og de skibe der kommer forbi på Kanalen, bliver annonceret af nogle frivillige skibs entusiaster. Og endelig afspilles deres nationalmelodi.
Vi nyder udsigten og en frokost, inden vi fortsætter ca. 25 km. sydpå, til Hohenwestedt og ”Landhaus Hohenwestedt”, som er vores (Dansk Tysk Historic Team) base, denne weekend. Vi skal deltage i dette års udgave af ”Christophorus Oldtimer Rallye”, og vigtig er her ”Mannschaften”. (Holdkonkurrencen). Vi snupper lige lidt historie, for at kunne forstå det ”vigtige” 😊. Vi vandt løbet i 2011. Det første år vi havde vores Team. I 2012 var der ikke udskrevet en kl. 12, (vores klasse) så der deltog vi ikke. Så har vi vundet igen i 2013 – 14 – 15 – 16. Dog var vi to hold, der delte 1 pladsen i 2014. Der var helt ”dødt løb”. Altså blev der to førstepladser det år. Jo der bliver ikke givet ved dørene. Der er kamp til stregen. Rigtig fedt.
Vi mødes med Maren & Hans-Peter og Barbara & Hans-Ulrich, her på det lokale ”Landhaus”. De er kørt hertil og vil overnatte, på trods af at de ikke har så langt hertil. Så kan vi jo hygge os sammen, alle sammen. Hans-Jörn & Hans-Jürgen kommer desværre ikke i aften. Men i morgen. Vi hygger os med gode historier, god mad og en kølig ”Bier”. En rigtig hyggelig aften.
Søndag den 23. juli. Nu skal vi ud og køre. Der er tilmeldt 80 deltagere fordelt på ca. 40 biler og 40 motorcykler. Ruten er på ca. 130 km. Og delt ligeligt på hver side af middagspausen. Normalt er starten i Hanerau-Hademarschen og mål i Oldenbüttel. Det er cirka 20 km mod vest. Med da byen her, fylder 800 år, har bilhuset ”Timm Häufle”, spurgt til løbet. Så derfor er der i år start, pause og mål, her hos ”Ford” i år.
Kl. 10.01. løfter byens borgmester flaget for den første bil og vi er i gang. Der er to sekund etaper (GLP) og de er begge på den første del af løbet. Den gennemsnits hastighed der skal bruge på prøverne, får vi først oplyst ude ved startstederne. Vi når frem til den første GLP. Den er på 2817,60 meter og skal køres med 25 km/t. Vi beregner hurtigt, hvornår vi skal passere fotocellen ved mål. 6,45,7 minutter efter start. Så afsted. Det går rigtig fint, på trods af den lave hastighed. Det er super svært at kører under 30 – 35 km/t. Det skulle man ikke tro, men tro mig, det er det. Vi ser en hemmelig (HTK) og som vi ser det, rammer vi ham fint (plus minus 1 sekund). Vi har aftalt, at vi ved slut- fotocellen, vil tælle os ind efter vores stopur, i stedet for at køre ind på kørertidsuret. Den HTK vi ser, er placeret ca. 250 meter før mål. Mål er så 50 efter et vej-T og da vi når frem til det gule skilt (forvarsel til fotocelle) kører jeg automatisk i hold. (før det gule skilt, er det tilladt at holde stille. Efter det gule og frem til det røde skilt, som står lige efter fotocellen, må bilen ikke stå stille). Se det er rigtig dumt gjort Troels. Vi kikker på hinanden. Det er nu vi skal tælle. Men det gør vi bare ikke. Vi sover. For søren da. Fuld fart frem og 2 sekunder forsent inde. Øv hvor er det træls. Vi var nøjagtig på tiden. Vi skulle bare havde forsat. Øv. Nå, men liver går videre, også selv om vi begge har noget svært ved at ”fordøje” den bommert.
Fremme ved GLP 2, er vi så enige om at stramme voldsomt op. 22km/t og 1535 m. lig med 4,11.1 minut ved mål. Det går fint og vi er skarpe føler vi. Og denne gang virker det. Heldigvis. Nu bliver det så spændende at se, hvor mange HTK´er der er, og hvordan tiderne er. Vi ved jo at vi har lavet de første 2 sekunder selv. Vi når tilbage til Autohaus ”Timm Häufle” og middagspausen. Efterhånden som vores team kammerater kommer ind, bliver der snakket lystigt. Vi mener alle, (dog minus os) at det er gået ok hertil og vi har også det samme antal kontroller alle sammen.
Musik til maden.
Så nu gælder det bare om at gennemføre den sidste del, uden at ”lade sig lokke” ud på en fejl rute. Det er sådan, at der bliver ”spillet” på, at der i diverse trekanter, står en bemandet stempelkontrol bare 15 meter inde på ”ruten”. Så her skal både motorcykler og biler, være noget sikre på om det er en til lige ”Dem”. Løbslederen er snu. 😊 Motorcyklerne skal den ene vej, og bilerne så den anden vej rundt. Der er en del der får stemplet forkert, og det koster. Vi slipper dog alle igennem med de ”rigtige” stempler.
Ved mål er der pænt med tilskuere og vi skal nu ind til det berømte ”kagebord”. Det er de kvindelige medlemmer af klubben, der igen har udvist stor snilde udi bagekunsten. Sikke lækre, fine og velsmagende kager, de har fabrikeret. Og så, så mange forskellige. (ca. 20 slags). Og vi må spise alt det vi kan. Mums. En stor TAK til bagekonerne, de andre hjælpere og officials, fra Dansk Tysk Historic Team.
Nu kommer der resultater op. De er bestemt ikke opløftende for nogle af os, men vores er da helt hen i hegnet, for GLP 1. Vi er straffet for 2,47 ved mål, som vi også selv havde regnet ud. Men der var to HTK og det var her, vi selv mente at vi kørte godt. Vores straf er 5,59 og 8,07 sek. Det svarer cirka til en ”fejlkørsel” på 50 m. Vi var på intet tidspunkt mere end 10 meter fra idealtiden, efter vores beregninger. Altså en forskel på 40 meter. Så meget kan vi ikke køre forkert uden at vide det. Vi fatter ikke en ”meter”. Vi spørger til en forklaring, og får et noget utydeligt svar. Noget med at de har målt frem og tilbage mellem de forskellige fotoceller. Det KAN man IKKE. Der er kun en måde at måle på med HTK’er. Det er fra A til 1 og A-2 og A-mål. Alle andre krydsregninger duer ikke. Men også selv om man krydsregner, passer vores tider ikke. ØV. (hjemme igen, har jeg tjekket op på vores udstyr for fejl. Det virker til UG. Der er altså helt sikker en fejl et sted. Hvor skal jeg lade være usagt)
Nå men så til vores resultater. . . .
Straf.sek. Pl. i Klasse. Generel.
Hans-Ulrich & Barbara BMW 1602 Cabriolet 11,41 2 8
Hans-Jörn & Hans-Jürgen NSU 1200 TT 12,01 2 9
Karin & Niels Peder VW Golf I 12,95 3 11
Maren & Hans-Peter Mercedes Pagode 15,30 3 12
Troels & Inge Kadett C c GT/E 21,36 8 23
Da det jo er de 3 bedste, der regnes med, ja så skulle vi jo mene det kunne gå måske. Med det er ikke placeringerne der bruges, men straf sekunder. Og da der også er motorcykel hold, og de er gode, ja så er vi noget bekymret for vores hold resultat. Skal vi tabe vores første plads i år. ? ? ? Vi må vente og se. For det bliver først offentliggjort sidst i præmie overrækkelsen. Spændende til det sidste. 😊
Her er så resultatet for ”Mannschaften”. . . .
1. Dansk Tysk Historic Team. 36,37 stp.
2. AC Schleswig. 1. 49,05 stp
3. Scuderia NSU. 51,94 stp.
4. Kieler Sprotten. 94,14 stp.
5. AC Schleswig. Die Zweite. 109,73stp.
HURRA. Det lykkedes os igen at vinde. Det er nu 6 gang og femte gang i træk. Rigtig flot kære team kammerater. Super sejt hold vi der har. 😊 😊 😊 😊 😊
Nu er det så slut på endnu en dejlig weekend, sammen med dejlige mennesker og oldtimer sport. Vi Takker af og sætter snuden mod nord igen.
Med sportslig hilsen. Dansk Tysk Historic Team / Team Old Time. Inge & Troels.