Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Cykel og Rallye Tour i Tyskland23-09-2017

Hvis overskriften lyder lidt kryptisk til en Motorsports-Hjemmeside  - så kommer forklaringen her:

Vi starter Den Røde Golf hjemmefra Sunds, Torsdag morgen. Og efter en enkelt overnatning undervejs, ankommer vi Fredag eftermiddag til Trier, hvorfra vi de næste 5 dage, skal cykle langs floden Mosel til Koblenz, hvor Mosel og Rhinen løber sammen.

Golfen kommer i Tiefgarage, mens vi gør klar til at cykle de ca. 205 km med Mosel – vinklædte skrænter og hyggelige gamle landsbyer, som kulisse. Vejret er ikke helt som håbet, men der er dog ind imellem huller i skydækket. En enkelt dag, hvor Karin har været syg om natten, tager vi en rutebåd ca. 23 km ned ad Mosel. Og da Karin atter føler sig rimelig frisk, kører vi fra borde, og cykler de resterende ca. 25 km til næste hotel/ophold.

Torsdag formiddag, efterlader vi cyklerne i Koblenz, og tager toget retur til Trier, hvor Golfen har stået tørt, godt og urørt i P-kælderen under Hotel Deutscher Hof.

Fredag morgen, kører vi så nordpå igen ( ca 470 km ) til Stemweder Hof. Undervejs tager vi lige en lille afstikker til Traben-Trabach ( Mosel ) hvor vi køber en kasse Riesling Halbtrocken hvidvin hos en lokal vinbonde.  Vejret er allerede Torsdag blevet til sensommervejr, med sol og 18 – 20 grader og vindstille – dejligt, for selv om det 46. Rallye Stemweder Berg Historic, starter ud i tågedis Lørdag morgen fra Berggasthof Willhelmshöhe, bliver disen hurtigt fordampet af solen, og efterlader de 43 deltagere under blå himmel på den 147 km lange rute.

Løbet er godt med 4 sekundetaper og 4 orienteringsetaper. På O-etaperne har man valgt at stramme sværhedsgraden en del, således at ingen undgår at mangle skilte. Vi misser hele 5 skilte, hvilken nok var 2 for mange og samtidig læser jeg tiden forkert på en måling på sekundetape 2 ( Maxtid = 5 strafp. ) Sidste sekundetape er en rundbane på 350m som skal køres 2 runder. 1. runde sætter man en gennemsnitshastighed, som så skal gentages nøjagtig på sidste runde. Nemt, og alligevel – vi klarer den med 1,2 sek. Afvigelse, hvilket er OK.    Video

I mål kan vi heldigvis konstatere, at andre også har misset skilte, og vi vinder første gang vores klasse ( 12 – Youngtimer ) i Stemweder Berg Historic. Nr. 2 i vores klasse er en meget sjælden set Trabant RS 601 fra 1988 – En Østtysker  i fuld rallysetup, med trimmet motor, undervogn, bur m.v. – Den sprutter lidt med blå olierøg, men når først den ”får kniven” snerrer den som en hveps, og rykker ret pænt fremad.

 

Efter festmiddag køre vi de 5 km tilbage til Stemweder Hof ( Supergodt lille Gästhaus ) og Søndag morgen starter vi mod DK – med et lille ophold hos ”calle” – Kruså, hvor den sidsste smule luft i bagagerummet bliver fyldt op med diverse vægtforøgende genstande.

Golfen,  kører uproblematisk alle ca. 2000km og klarer endda 13,44 km/l – Imponerende – den er trods alt tæt på 27år.

Med Venlig Hilsen     Niels Peder