Team Old Time

Nyheder - 2017
Nytårsløbet - Randers Auto Sport
30-12-2017

Julehilsen 2017
24-12-2017

Årsafslutning i D.T.H.T.
02-12-2017

”13. Int. Midnight Run 2017”.
11-11-2017

2.Int. Nacht der lange Messer 2017.
28-10-2017

Gråmose Auto Løbet JFM5
21-10-2017

13. Int. ADAC Hansa Historic 2017.
12-10-2017

FDM-Dasu Classic - Finalen
07-10-2017

Cykel og Rallye Tour i Tyskland
23-09-2017

Fyn Rundt 2017
16-09-2017

Au2parts-Eurodeal Løbet FDC 4
02-09-2017

JFM3 / DM5 Cirkle K - Løbet
26-08-2017

Stor Skuffelse.
05-08-2017

31. Int. ADAC Christophorus Oldtimer Rallye
23-07-2017

Bjerringbro-løbet. O-løb
07-06-2017

Europa Tour 2017
10-05-2017

Westküsten Classic 2017
30-04-2017

Cirkel-K Løbet
25-03-2017

Vinter Classic 2017
18-03-2017

Winter Trial DK
11-02-2017
  
Nytårsløbet - Randers Auto Sport 30-12-2017

Det 38. Nytårsløb  havde, ligesom sidste år, udgangspunkt i Læsten – nogle kilometer vest for Randers. Her dannede forsamlingshuset rammen om start / mål / samlingssted med bespisning og præmieuddeling for den samlede stilling i ”Den Jyske Femkantturnering”  Kun 23 mandskaber havde valgt at støtte traditionen med Bil-Orienteringsløb i Randers Auto Sport på 4. Juledag. I C-Klassen hvor Troels og jeg skulle deltage var der dog 8 mandskaber og dermed den største klasse.

I M-A-B - Klasserne en del af ruten tilrettelagt efter de gamle O-løbsregler, som var gældende fra 1960 – 1979. Det var i 1979 at Troels og jeg startede med at køre O-løb Det var dengang man brugte separate løbskort 1:100.000 fra Geodætisk Institut , hvor kortudklip i rutebogen var forsynet med en pil der angav hvilket verdenshjørne der var op. Og hvor man ikke nødvendigvis var inde på kortudklippet når foregående ordre var slut. Ruten vekslede så mellem kortudklip, retningspile, skitser m.v. i rutebogen, og tekstordre på løbskortet. Dengang kunne man virkelig blive ”sat af” så man ikke anede hvad der var op og ned. Også i år var der   mulighed for at prøve denne gamle løbsform i C-Klassen.

Der var hele 3 løbskort :  1 stk. gulnet 1:100.000 op-fotograferet til 1:50:000 hvorpå der for oven var skrevet: Der køres af nærmeste vej offentlige vej. Ikke noget jeg lige havde hæftet mig ved, det kostede da også et skilt og en del tidsforbrug. Heldigvis var den private vej, Troels ville ha´ drevet Toyotaen ind på, så tilpas opkørt i starten, at vi hurtigt opgav dette forehavende, og gik videre til næste køreordre.

Et andet ”ækelt gammelt”  løbskort i A4 størrelse, beskrev Hammershøj by fra ”ruder konges tid” og i målestoksforhold  1:10.000 – Her kostede en kombineret fejl i på løbskortet og i rutebogen en skilt og noget mere tid for os, og en del andre. I alt 4 skilte manglede vi på ”Oldtimer” - delen og så ellers godt en time ( 62 strafp.) på tiden, men sjovt og udfordrende er det at løse, og meget anderledes end det O-Løb der bliver kørt i dag. De 2 andre hold, der i C-Klassen, havde valgt at prøve kræfter med ”Oldtimer” – delen, havde dog også problemer med at finde den rigtige rute, og Troels og undertegnede, var bedst her med 162 Strafp.

På den efterfølgende normale  C-Rute smed vi ikke nogle skilte,men brugte 24 min. for meget og dertil lavede jeg så lige en ”lille” regnefejl – og så kom vi sørme lige 6 min. for tidligt til en OTK. Resultatet blev at vi blev nr. 3 i C-Klassen, som blev vundet suverænt af Bente og Brian, med kun 18 strafminutter – Flot. Poul og Hanne vandt D&T-Klassen  - som eneste deltager !  Til gengæld kørte de C-Ruten og kom i mål med kun 228 Strafp. hvilket ikke var så ringe endda. I M-Klassen undgik Harald og Svend Erik heller ikke at smide skilte – hele 7 stk. faktisk. Det forhindrede dem dog ikke i at vinde M-klassen .  I ”Oldtimer” delen måtte de se sig slået af Bjarne og Bernd.

 

http://www.teamoldtime.dk/upload/fotonyhed/godtnytaar2.jpg

Den varme aftensmad med kaffe og lagkage til dessert, var som vanligt supergodt og stemningen i mål var god.  Der er altid nogle der kan en ”røverhistorie” eller to fra dengang det var før.

 

Team Old Time

Niels Peder