Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Stor Skuffelse.05-08-2017

 

Stor skuffelse.

Historien starter først i juni måned. Der er i rigtig mange år, blevet kørt ”ADAC Holsten Rallye”. Ja, det er faktisk 52. gang, at det skal køres. Dertil kommer, at det i år er 19. gang, at der samtidig køres ”ADAC Holsten Rallye Historic”. Løbet bliver kørt i områder omkring ”Oldenburg in Holstein”, hvor også det berømte militærområde ”Putlos”, ligger. Her har mangen en dansk rallybil, kæmpet en brav kamp. Så dette løb har en lang og spændende historie. Det var lidt historie.

 

Først i juni modtager vi en invitation til at deltage i dette traditionsrige løb. Det hedder nu i vores del, det ”1. Int. ADAC Holsten Classic”. Arrangørerne har bestemt at de i år vil prøve at koble et ”Regularity” løb (Historist P-løb på dansk) på Rallyet. Det skal så foregå på den måde, at de Hastighedsprøver (WP) på Putlos, Rallyet skal køre, så skal køres som sekund etaper af os. Afspærret selvfølgelig. Der til skal vi, mens rallybilerne kører, så lige have en god gang tysk O-løb på i alt omkring 100 km. Og det er vel og mærke den form for tysk O-løb, der mest af alt liner en ”rebus” opgave. Absolut ikke noget for en Dansker. 😊  Inge og jeg bliver hurtig enige om at der skal vi da med. Så må vi tage de ”tæsk” det helt sikket giver. Det vil uden tvivl være lærerigt. 😊

Da det er første gang der er ”Regularity” biler med, er vi spændte på om der kommer nogle deltagere. For selv de tyske ”oldtimer” hold, finder at denne form for O-løb er rigtig svær. Og hvis der er noget de tyske hold ikke kan lide, ja så er det at få strafpoint. Uha, det er jo ”nedværdigt”. 😊 ”Tøsedrenge” 😊 synes vi. Så længe at det går fremad og vi har det sjovt, ja så skidt da med at vi får en ”stak” strafpoint. 😊

 

Nå vi får tilmeldt os og fundet en overnatning bare 1,5 km fra ”Rallycentrum”. Så er det jo bare at vente på at det bliver den 5. august. Vi holder løbende øje med tilmeldingen på hjemmesiden. Det går noget trægt, og det er kun de absolut bedste / modigste tyske hold der melder til.  På Rally / Historisk siden går det noget hurtigere. 😊 Vores teammedlem i ”Dansk Tysk Historic Team” Hans-Ulrich, har tilmeldt sig til Rallyet i sin BMW M3. Vi glæder os til denne oplevelse.

Ved tilmelding slut er der ”kun” tilmeldt 15 deltagere til ”Regularity” løbet. Ikke mange. Men det går vel, når der nu skal køres alligevel. Og det er jo altid svært med noget nyt.

Tirsdag aften d. 1. aug. modtager vi så en mail fra løbsledelsen om at de har valgt at ”aflyse Regularity” delen. Officielt lyder det på deltager mangel, men jeg finder dog hurtigt ud af, fra yderst pålidelig kilde, at der er tilladelsen til de 100 km O-løb, der er ”glippet” for løbslederen. I Tyskland er det ikke politiet, der giver tilladelsen til O-løb / Oldtimer løb, men Borgmesteren i den / de berørte kommuner. Og borgmesteren i Oldenburg kommune, mener altså at alle hans turister, ikke skal belemres med os. Hvis man havde være ude i god tid, ja så havde det jo været muligt at forlægge O-delen, til nabokommunerne mod vest, Eutin & Plön. Nå men bagklog kan man jo altid være. Fakta er at vores løb er aflyst. ØV ØV og atter ØV. Hvor er vi skuffede. Vi har hele sommeren set frem til denne oplevelse. Øv.

Vi deler lige to Weissen Bier på terrassen, men vi fordøjer den melding. Vi bliver enige om at vi ikke vil afbestille vores overnatning så sent. Vi kører der ned, i Toyota’en, og så vil vi lege turister. Knapt har vi tænkt tanken før telefonen ringer. Det er Hans-Ulrich. Han vil lige høre, hvad vi gør med vores værelse, nu vores del af løbet er aflyst. Det forholder sig nemlig sådan, at han ikke kan finde et ledigt værelse nogen steder i området. Måske fordi han er lidt sent ud, hvad er helt normalt. 😊 Altså vil han gerne overtage vores. Inge og jeg vender den lige og bliver enige om at vi da bare finder os et værelse i området nord for Kappeln i stedet. Her har vi faktisk aldrig haft tid til at ”lege” turister. Hans-Ulrich er glad. Vi aftaler at jeg i aften sender en mail til ”frau Beate” på ”Lindenhof” hvori jeg fortæller at det er ok at hr. ”Blankenburg” overtager vores værelse og at han ringer i morgen tidlig. Som sagt så gjort. Så går jeg i gang med at søge et værelse i det omtalte område og jeg finder ret hurtigt et dejligt roligt ”Landgasthaus” selvfølgeligt med traditionel ”tysk køkken”, hvad ellers, lidt nord for Kappeln. Super. Weekenden er reddet, på trods af at vi stadig er meget skuffet. ☹

Hans-Ulrik ringet onsdag formiddag, for at fortælle at ”operationer” er forløbet godt. Dog kunne Beate ikke fatte, hvordan en person, langt oppe i Danmark, kunne vide, at der var en rallykører i Bad Schwartau, der lige manglede et værelse. Så det måtte lige forklares. 😊

Vi har nu haft en dejlig rolig weekend, med mange forskellige oplevelser og naturligvis lækkert tysk mad, i det nordøstlige hjørne af Schleswig. 😊 Vi har blandt andet kikket på ”pirat mænd / piger” ved havne festen i ”Eckernförde”. Men på trods af det, er vi stadig ”meget” skuffet. Hans-Ulrik må desværre udgå af løbet på WP 5. med teknisk defekt.

                    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ja, vi oplever jo lidt forskelligt i vores team. De næste opgaver uden for Danmark er, at vi skal have et hold med til det ”47. Int. ADAC-Rallye Stemwede Berg Historic” og et hold med til det ”13. Int. ADAC Hanse Historic”.

Dette var en lidt anden historie end normalt, men hvem siger også at det skal være normalt. 😊

Med sportslig hilsen Team Old Time / Dansk Tysk Historic Team.
Inge & Troels.