Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

JFM3 / DM5 Cirkle K - Løbet26-08-2017

 

Cirkle K – Ulkær, lidt nord for Vejle, var igen hovedsponsor for Århus Automobil Sport. Og igen var det Bernd Thrysøe og Bjarne Andersen, der stod for ruterne til Jysk/Fynsk og Danmarks – mesterskab.

58 km orientering var der i C-Klassen og hos Ditte og undertegnede, var respekten for ”finurlige finter” stor sidst vi startede Poloen fra Cirkle K – Det var i marts – indkasserede vi ikke mindre end 10 fejlnoterede skilte ! Så strategien denne gang var klar: Det gjaldt om at tage den med ro og give sig tid til at fundere, for at lure finterne. Det gik også meget godt, indtil midt i første kortudklip, hvor vi fejlnoterede bogstav T – Det var der så rigtig mange andre der også gjorde. Blandt alle i klasse A-B-C var der kun 3 mandskaber i A-Klassen der undgik den FN – Så lidt undskyldt var vi vel, som ”begyndere” i C-klassen.

 

Ruten var lagt i et område Nord for Uldum, med restart og slutkontrol i landsbyen Boring. Og sværhedsgraden i C-Klassen, var efter min mening for stor.

Jeg tror at O-sporten skal blive bedre til at betragte C-Klassen, som en reel begynderklasse – hvis det skal lykkedes at fastholde de få nye der forsøger sig i O-Sportens D-klasse ( skal være ekstremt nem sværhedsgrad  )

C-Klassen skal være så tilpas nemt, at ”garvede” C-Klasse deltagere, hurtigt begynder at tænke på at tilmelde sig i B-Klassen, for at få lidt mere udfordring. Dasu kunne så fravælge, at udskrive mesterskab i både D og C klasserne.

På trods af sværhedsgraden, lykkedes det dog for os, kun at få 5 fejlnoterede skilte, og kun at mangle 1 af de skilte der stod på idealruten. Dertil havde vi så brugt  næsten 70 minutter af respittiden.

 

Så alt i alt, fik vi kørt et O-løb, hvor det var overskueligt, at lære meget af de fejl vi havde begået undervejs. 220 Strafp. og en 4. plads i C-Klassen var et rimeligt resultat. Bente og Brian kørte et flot løb og vandt C-klassen med kun 79 Strafp. og rykkede samtidig op på 1. pladsen i den samlede JFM-Stilling. Med til historien hører også, at de i JMF2 ( Kjellerup ) ”floppede”! Totalt, og overlod både sejr og 1. plads i JFM til Ditte og jeg – Det tog de så lige – venligt men bestemt – tilbage igen i JFM3.

 

 

 

JFM4 / Holdmesterskab i Thy d. 9. September, kan vi desværre ikke deltage i, MEN til JFM5 (sidste afd) i Kjellerup d. 21.Oktober ( flyttet fra 28. Okt.) – afbryder Ditte sin efterårsferie, for at vi kan give modstand til føromtalte IMK-Mandskab – på sejerskurs – MEN hæv ikke armene endnu.

 

 

Med sportslig hilsen

Team Old Time

Niels Peder

 

 

 

 

PS: alle resultater kan ses her : http://dm5.msjm.dk/2017dm5/service.php?type=Resultat&lang=da&map=da

Der kan du også se at Luffe – DHMC og Åge – GMK vandt A-Klassen suverænt