Papirløbet 4. afd. – Finalen
Nu siger kalenderen marts, og det er jo den første forårs måned. Det ses jo også tydeligt. Vi har høj sol om dagen og let frost om natten. Rigtig godt vejr til et lille orienteringsløb. Igen er vi to mandskaber fra ”Team Old Time”. Den ene er Ditte & Niels Peder. Den anden er undertegnede. Derudover er vi jo flere fra IMK i vores klasse. Det er Hanne & Poul. Bjarne. Og i kl. M. Jan.
Der er Bernd Thrysøe, der står for løjerne her i finalen. Og igen er det jo ”næsten” hjemmebane, da vi kommer til at bevæge os rundt i området fra Christianshede Stationsby og over Sepstrup og ned til Hjøllund.
Nu er diverse Corona regler ellers lagt på hylden. Men igen er starten på turen ”udendørs”. Den er henlagt til ”på Vejen” ca. 500 m syd for Stationen, i Christianshede St. Igen er vi alle i kl. C kommet på en svær opgave. Men stille og roligt kommer vi frem gennem landskabet, der er ”spækket” med ”finter”. Det kunne være interessant at køre denne tur ”live”, men det vil jo ikke være muligt, da mange veje er ”tænkte” og ikke findes i den virkelige verden.
Kort materialet er super tydelig. Både skiltekort og rutebog. Rigtig fint. Jeg når frem til SK (mål), beliggende i vej-knæ inde i skoven, men først efter en tur rundt i militæret depot område, i skoven nord for Hjøllund.
Nu er det kaffe tid, inden jeg kigger efter mine fejlkørsler. Det bliver til 5 fejl og et forbrug på 66 min. Desværre ”glemmer” jeg igen at notere et par rutekontroller. Det er noget ØV. Den fejl har jeg nu lavet i alle 4 afdelinger. Ikke OK at jeg gentager den fejl. Nå PYT, så er der jo plads til forbedringer. Jeg synes turen var svær, men sjov. Jeg har hygget mig med den. Så tak for det.
Resultaterne i 4 afdeling bliver. Kl. M – bliver Jan nr. 5. I kl. C ser det sådan ud. Skribenten bliver nr. 3. – Bjarne nr. 6. – Ditte & N. Peder nr. 9. – Hanne & Poul nr. 10.
Nu kan vi så se, hvordan det er gået for IMK & Team Old Time i ”Mesterskabet i Papirløb 21 – 22”. Og det er vel ikke så skidt endda.
Resultaterne for Mesterskabet 21-22 i Papirløbet.
Som det vil være den opmærksomme læser bekendt, har der jo være deltagelse fra vores naboer mod øst Sverige og syd Tyskland. Bedste svenske resultat bliver en 4 plads og hele tre 5 pladser. Flot. I det tyske bliver bedste resultat en 9 plads. Også Flot. Vi håber, der også er nogle modige løbsledere og deltagere i vinteren 22 – 23. Så vi igen kan hygge os med Online-Ori. TAK for en god sæson.
Med sportslig hilsen Team Old Time. Troels.
Midt i turneringen fik vi Dirk Kamps fra Aachen området med i kl. M. Her er hans observatør arbejdsplads. Dirk er klar igen til næste vinter, skriver han.
Privatfoto. - Fotograf Dirk Kamps