Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Deltager Artikel - Veteranløbet09-07-2022

 

Deltager Artikel fra vores Rema 1000 Veteranløb.       

    
Lørdag 23. april 2022

                        Rema 1000 Veteranløbet.    

Der var et opslag i Veteran-Tidende om det løb - det var 1.gang Ikast og omegns Motor Klub arrangerede et "Veteranløb" for veteran / klassiske biler (indreg. 31/12 - 1990 eller før). Vi tilmeldte vores gamle "Fru Madsen" Morris 8. fra 1936, velvidende at der var 800 m grusvej (hun har ingen luftfilter) som sku’ køres 4 gange - det skete i adstadig tempo !

Løbet startede med morgenkaffe 8.30, eller som der stod i den udførlige Velkomst, 1 time før vores start tid.  Vi kiggede noget på - de for os nybegyndere i denne sport -  ord som Rutebog, Rubrik nr., tulipaner, - og straf point (tænk sig vi ku blive straffet for at være med !)  Nå - nu sku vi snart på tur.

30 min. før 1. bil sku afsted, var der Fører information - 10 min før vores starttid 10.01 altså 9.51 sku vi hente vores Opgaveark og kontrolkort, og køre frem til Flintstone startskiltet. 10.01 og vi var igang. 1. post sku vi gætte omkreds af et rat, og som de søde hjælpere sagde sku vi lægge mærke til rutekontrollerne undervejs.

Mange informationer - men vi var igang, og sikken skøn opdagelse - det var jo mega nemt at følge tulipanen teksten og fotoet,-  vi blev jo vejledt og passet på til den store guldmedalje. Følg vejen - kør lige over MEN bare 30m - eller Husk FULD STOP - det var meget udførlig.

Vi nød en fantastisk tur i skønt landskab, med god tid til at nyde den smukke natur med skov (bøgen lige sprunget ud), søer og hede landskab, vi kom godt rundt i det Midtjyske. Undervejs fik vi udleveret en goodie bag fra Rema 1000 med lidt overlevelse,-  vand, myslibar og banan. Der var 2 bemandede poster og resten sku vi besvare ved selv syn og der sku nærlæses og undersøges, der var 3 svar muligheder. Dejligt med god tid, så ku vi også lige stoppe op og tale med de øvrige deltager.


Da vi kom i mål fik vi udleveret sandwich, vand og løsningsark. Fik en sludder om turen med løbsledelsen, som var meget meddelsomme omk. turen og motor sportsløb generelt.

Samtidig med vi kørte blev der også afviklet 1. afdeling af Historisk pålidelighedsløb, det var nogle avancerede kører og biler med meget udstyr - vi nød synet og lyden af de fine "gamle modeller".

Løbet sluttede med præmie til de 3 bedste - vi lå som de fleste !! Det var en rigtig god oplevelse, spændende at prøve noget nyt, fortjener helt klart opbakning fra veteranbilfolket.  TOT (Team Old Time) Kun for sjov, skal have meget ros for en stor oplevelse. Vi kommer helt klart igen.

Lis & Erik Madsen.

Fotograf.:  Steen Kristensen, ”Skarpe Fotos” og Niels Peder Rolighed.  Dette gælder også dem i billedmappen