Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

DM 5 CarPeople Løbet24-09-2022

 

DM Finale i Bil-orientering


Lørdag den 24. september. Der er finale i DM i Bil-O med start i Hedensted. Jeg har lavet en aftale med Karsten Svensson om, at vi kører turen sammen og mødes ved start. Så langt når jeg nu ikke i første omgang, da Toyota’en opgiver ævred bare 7 km før Hedensted. Min redning bliver Jesper & Svend Erik, der kommer forbi kort efter og velvilligt tager mig på slæb frem til startstedet.

Fremme ved CarPeople er gode råd nu dyre. Karsten har fået et lift fra Ringsted, så han har ingen bil. Heldigvis Er min broder villig til at smide, hvad han har i hænderne og kommer ned med en anden bil. Det bliver deres lille Polo. Samtidig er han indforstået med at vente og så køre med Falck tilbage sammen med Toyota’en. Rigtig flot.

CarPeople-løbet står Bernd Thrysøe & Bjarne Andersen fra AAS for, så det er i gode hænder. Det er DM finale og næstsidste afd. af JFM. Der er tilmeldt 34 mandskaber. Vi har start 406 (sidst i C. kl.) og 6 sidst af alle. Vi får lov til at starte sidst, hvis dette bliver nødvendigt. I ventetiden er vi blevet døbt ”halv svenskeren & halv tyskeren”. Det forstår vi naturligvis ikke. 12 min. før vores starttid, triller Niels Peder ind på pladsen i Polo’en. Flot klaret.

Efter nogle hurtige udvekslede informationer og nøgler, er vi klar til at starte ud på vores normaltid.  Bernd har fabrikeret en super C klasse tur. Vi er en tur rundt i Hatting & Bjerre Herred. I vore dage omtales området hovedsageligt som "Juelsmindehalvøen", af de lokale. En rigtig fin tur. Her er lige nøjagtig den sværhedsgrad, som der skal være i denne klasse. Det kunne være dejligt, hvis flere løbslæggere ville følge denne linje. Karsten og jeg får hurtigt en god forståelse inde i bilen. Og vi hygger os på turen. Vi er enige om, at det har været sjovt, og en god tur, da vi triller mod mål af transport etapen. Vi er tilbage 16.15.

Nu er det så bare at vente til kl. 17, hvor der venter os lækker mad her fra ”Ørum Daugaard Multicenter”. Vi har 4 fejl og et tidsforbrug på bare 7 min. for sent, og desværre også 3 for tidligt. Vi ender på en 4 pl. med 113 stfp.  Det græder vi ikke over denne gang.

Men se lige ovre i kl. M. den store klasse. Der har mine klubkammerater, Harald & Jan, Jesper & Svend Erik, helt deres egen konkurrence kørende. Her kommer så også dagens overraskelse. Jesper & Svend Erik slår alt og alle. Flot, Flot. Jans kommentar – ”De slår os sørme med 3”.  

Nu er det tid til opbrud. Karsten skal hjem til Sverige, dog med pitstop i Ringsted og jeg til Skibbild. Og stor TAK til Niels Peder for bil og hjælpen.

Med sportslig hilsen – Team Old Time. – Troels.

Fotograf.: Bjarne Andersen, også til billederne i mappen ”Billeder”        Karsten kan i finde her.: www.kmsvensson.com

 

Dagens Glade vindere, Jesper & Svend Erik Hedevang. IMK.