MJT1
Så lykkedes det endeligt at komme ud at køre et løb i år. I de 3 første Vejsports-løb var Team Old Time Corona ramt, på en eller anden måde.
I første afd. af Midt Jysk Turnering deltog IMK i M og C Klassen.
Kjellerup og Omegns Motorklub og løbsledelsen, havde lagt starten hos Søgård Racing, lidt nord for Grauballe. 20 deltagere startede fra kl. 19 og frem med 2 min. interval. Så det blev et ”mørke-løb” for alle, hvilket gør det ekstra svært at stedfæste div. signaturer. At rutelægningen dertil lige havde fået en ekstra omgang på ”sværheds-skruen” kunne da også ses på både strafpoint og tidsforbrug i mål i Ans Selskabslokaler, hvor kaffe og velsmurte franskbrød var tiltrængt efter strabadserne. Men som en af deltagerne bemærkede: ”Så fik vi da skærpet sanserne inden mesterskabsløbene” – som jo starter med JFM1 d. 26. Marts.
Resultatmæssigt var IMK godt kørende: 2 førstepladser af 2 mulige. Og da MJT-Løbene også tæller til IMK-Klubmesterskab, var starten også perfekt og helt lige. Nu mangler vi bare lige et par hold mere til at tage del i ”point-festen”
Der skal nemlig være mindst tre mandskaber (Observatører), der deltager i mindst halvdelen af afdelingerne for, at der bliver kåret en klubmester. Ellers bortfalder mesterskabet.
Med Sportslig Hilsen
Niels Peder