Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Winterfahrt – Etape-328-01-2021

 

 

1. Int. Virtuelle Winterfahrt – Etape-3


Ja så er jeg kommet af sted på næstsidste Etape. Denne gang har vi etapestart i byen ”Übach-Palenberg”, som ligger nord for Aachen, og har kommunegrænse op til Holland. Startstedet er ved ”Borgporten” til det gamle Slot ”Schloss Rimburg”. Herfra er der kun 40 meter stik vest, og du befinder dig i Holland. Men vi skal lige lidt rundt her i det allervestlige Tyskland. Vi ”snoer” os nordpå, lige som floden ”Wurm”.

Opgaver er ”forholdsvis” lette, men som hr. Søndergaard siger, - Når det er let, ja så har vi lavet fejl.  Og det vil jo vise sig om det holder stik. Vi forlader floden ved byen ”Geilenkirshen” og kører vestud til byen ”Gangelt”. Etapen her består af 10 sammenhængende opgaver. Og her ved ”Gangelt” er vi færdige med opgave 7.

Opgave 8 er ”bare” en besked om ”forholdsreglerne” for opg. 9 & 10, da vi nu forlader Tyskland og kører over grænsen til Holland. Kortene skifter også ”synligt” karakter. Spændende. Det er det 3. land, vi besøger på turen indtil nu.

Igen virker det rimelig let, og det lykkedes mig ikke at finde ud af hvor ”hunden ligger begravet”. I C klassen har Jan problemer på opgave 10 og kortudsnit 2. Vi får en lang snak om de muligheder, der er, men kan ikke finde løsningen. Træls. Men svaret kommer helt sikker på tirsdag.

Det kan være svært at blive ved med at holde styr på Links & Recht.

Jeg når frem til mål ved bygrænsen til den lille by ”Oirsbeek”, som ligger cirka 25 km. nordøst for Maastricht. Det var en fint og rimelig afslappet tur i dag. Så nu bliver det jo spændende at se, om det så var ”for afslappet”. Hvad det sikkert viser sig at være. Så nu triller jeg igen i ”Pit”, og vil nu forberede mig til dette løbs finaleetape, med start på torsdag d. 28.  

Og hvordan ser så Resultatet af tredje etape ud. Ja igen er nogle er blevet bedre og andre gået lidt tilbage. Uha vi er kommet på arbejde i dette løb. Men sjovt, det er det. Bedst går det vores deltagere i C klassen. De rykker alle op af stigen og Jan er nået op som nummer 22. Ja Ja det går jo godt fremad Jan.

Kl. A.(65).:. Troels – 39. Niels Chr. – 42. Lars Palle. – 50. Niels Peder. – 53. Helge. – 58.

Kl. C.(53).: Jan. – 22. Poul Bo. – 41. Egon. – 48.

Mannschaftvertung. Team Danish Wikings. – 11.

Alle resultater kan ses på deres hjemmeside.

Med sportslig hilsen og stadigt med et stort smil. – Troels.

https://www.ori-sport.de/OriChallenge/vwf2021.htm

http://www.nacduisburg.de/e-ori.html