Kadetten statist i Biograffilm.
For et efterhånden pænt stykke tid siden, blev jeg opmærksom på en lille artikel, hvori der blev søgt efter biler fra midt 70’erne, til en spillefilm. Den reflekterede vi på og blev så kontaktet for yderlige oplysninger. Det endte ud i, at vores gamle Kadett skal være med i en spillefilm, af indtil nu ukendt slags. Spændende.
Først i oktober kommer der så flere oplysninger fra vores kontaktperson, Ulla Malmos. Nu er optagelserne startet. Vi skal med den 25. okt. Filmer er om Flemming ”Bamse” Jørgensen og det er Nimbus Film, der laver den.
Så mandag eftermiddag d. 25 triller Kadetten og jeg til Hasselager Hallen, sydvest for Århus. Mødetid kl. 16:30. Her er der gang i opstillingen at lys, både på jorden og højt over P-pladsen. Vi er 6 gamle biler, der er indbudt til dette filmklip. Ved 17 tiden ankommer den gamle ”Bamse Bus”, og det sidste bliver stillet op og bilerne fordeles.
Der ankommer nu en del varebiler med alt mulig udrustning, og en Mega bus, med toilet-trailer m.m. Også alle statisterne og skuespillerne dukker op. Så er der ”varm mad” til alle. Fint lavet med en ”madspand” til hver. Maden er til UG. Der er hele aftenen adgang til varme og kolde drikke, og diverse snack. Jow forplejningen er OK.
Ved godt 17:30 går optagelsen i gang. Scener er godt og vel i omegnen af et minut og tredive lang. Den bliver optaget fra forskellige vinkler og med bilerne forskelligt placeret. Scenen optages om og om igen, i en uendelighed. En gammel boble triller lidt rundt, så længe den kan starte. Sådan en 6 V maskine, holder desværre ikke en hel aften, når der skal startes om og om igen.
Det er en spændende oplevelse, at få lov til at opholde sig inde i inderkredsen og opleve en film optagelse på så tæt hold. De deltagende kommer ikke sovende til deres løn. Der er godt nok mange ting at holde styr på. Så længe optagelserne foregår, er der heller ikke mange pauser. Lidt over kl. 21 er det så slut og denne scene er optaget med tilfredshed.
Endnu en oplevelse rigere triller Kadetten og jeg hjem til Skibbild igen. Filmen kommer i Biograferne først i 2023.
Med Sportslig hilsen Team Old Time. - Troels.
Ps. På grund af forskellige regler, om blandt andet rettigheder, kan jeg kun vise dette lille udklip af vores bil, og ikke bruge billeder fra dagen.