„28. Int. MSC Stormarnfahrt“
Artiklen er en fortsættelse af artiklen fra i går, om vores ”10 års komsammen” i vores hyggelige Team. . . .
Her søndag morgen, viser det sig desværre, at Karin er blevet syg i løbet af natten. Mistanken er en madforgiftning fra en ”Pull Pork Burger”. (viser sig senere at holde stik) De må så desværre liste hjem mod Danmark igen. Her er Karin senere en tur omkring sygehuset. Øv. Nu mangler vi så et mandskab til det ene hold, men det klarer Hans-Ulrich, og inviterer et nyt mandskab med. Så er vi klar.
Løbet er et ”Hyggeløb”, sådan lidt i stil med et nisseløb. Alt sammen kun sjov og ballade. Det er klubben ” Motor Sport Club Bad Oldesloe e. V. im ADAC” der er værter, og løbsledelsen består af formand Uwe Meins & Thomas Dahm, løbsleder.
Der er tilmeldt 35 biler og der er ”kun” en klasse. Turen er på 85 km i den flotte natur her i de to amter, Stormarn & Herzogtum Lauenburg. På turen skal vi bl.a. finde 6 nummererede fotos og skrive nummeret ind i kontrolkortet, efterhånden som vi finder dem.
Vi har også spørgsmål i vores rutebog, som vi besvarer efterhånden, som vi når frem til dem. Eksempel. - Hvad hænger der på husgavlen på adressen Schulstrasse 1.? Svaret - en halv bil. Eller. - Hvad er der særlig ved Bus Linje 658.? (stoppested ”Am Eichenhain) Svaret – En natbus.
Endelig har vi også 6 praktiske opgaver. 1. Gæt navnene på disse 6 blade (træer) 2. Støvlekast. 3. Byer i Stormarn. 4. Parker højre forhjul i firkanten (50+50) på vejen. 5. Saml en advarselstrekant så hurtig som muligt og under 30 sekunder. Endelig opgave 6. Parallel kørsel på tid. 100 m på nøjagtig 14 sekunder (vores tid). Vores ”makker” i den anden vognbane har fået en anden tid. Tiden er enten 12 eller 14 sekunder. Rigtig sjov opgave.
Og endelig er der under kaffen præmieuddeling. Der er præmier til alle, i form af diverse slagtervarer, som røget skinke og røgede kødpølser. Fine ting. I vores egen interne Mannschaft konkurrence, vinder ”Dansk Tysk Historic Time I”. knebent over ”Dansk Tysk Historic Time II”. Sidst på eftermiddagen har vi fået snakket færdig og sætter kursen hjemad. Jeg overnatter igen i Bad Schwartau og triller hjem mandag formiddag. Og igen en ny oplevelse rigere.
Med Sportslig hilsen Team Old Time. – Troels.
Dansk Tysk Historic Team I. 21,39 Stp.
Start-Nr. Name:
7 Hans-Jörn Stein – Hans-Jürgen Bauer
11 Jens Schlüter - Heinz Liske
14 Troels Nielsen – Barbara Blankenburg.
Dansk Tysk Historic Team II. 24,91 Stp.
Start-Nr. Name:
15 Hans-Ulrich Blankenburg – Hans-Peter Scharti.
16 Ferdi Olk - Werner Lafin
18 Hans-Peter & Maren Menke.
Flere foto i mappen- Billeder.
Fotograf er . . .