Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Heide Classic - Soltau31-07-2021

 

Begrænset succes

Audi’en bestod den første prøve, og vi ankom til Skibbild mandag eftermiddag. I dag, onsdag, har vi så ”spændt” den for vores campingvogn. Vi smutter lige til ”Bornhöved” og campingplads ”Idyl”. Vi befinder os nu ca. 15 km øst for Neumünster. Vi skal mødes med Karin & Niels Peder og Barbara & Hans-Ulrich i Soltau Fredag. Vi skal deltage i Heide Classic på lørdag.

Et billede, der indeholder tekst, bil, vej, bygningAutomatisk genereret beskrivelseHer fredag morgen forlader vi vores campingvogn og ”drager” af små veje sydpå. Flot tur. Og vi når Soltau midt på eftermiddagen. Karin & N.P. kommer direkte fra Sunds. Turen går uden de helt store trafikproblemer. De er kørt øst om Hamburg, for at undgå de store trafikkøer. Barbara & H.U. når også frem. Så er der dømt Fredagshygge.

Lørdag er første start kl. 9:30. Der er 73 tilmeldt, heraf 15 i vores klasse (T10) og 6 i Barbara & H.U. klasse (T9) Løbet er på 151 km. og i kategorien ”rimelig svær” og med tysk orientering. Der er 6 Ori opgaver og 7 sekund etaper. Så det skal nok blive sjovt.

Vi starter med en lille sekundetape ned i gågaden. Og ja lad os sige det straks. Vi fra Team Old Time er rigtig godt ”rustne”. Uf. Løbet starter med en ”publikums” prøve 10 meter efter starten. Her skal vi køre 20 m på 12 sekunder. Men Inge & jeg opdager aldrig prøven. Vi kører bare frem og videre. Vi får hurtigste tid på prøven. 5,1 sekund. Uf Uf. Karin & N.P. får ”fejlindstillet” deres ur, så de er næst hurtigst med 6,7. Så helt igennem en ØV start for os.

Et billede, der indeholder tekst, udendørs, bil, græsAutomatisk genereret beskrivelseEt billede, der indeholder tekst, udendørs, bil, bygningAutomatisk genereret beskrivelseNå, men vi bevæger os nu i en vestlig bue frem til et besøg hos ”Der Kartoffelkönig” i byen Neuenkirchen og videre nordpå, til pausen hos ”Der Heidekönigin” og lokalt mad i ”fårestalden” (pga. corona dog udendørs) Hertil så godt. Vi (T-I) har nu ikke for gode tider, men Ori-delen er OK. K-NP. har til gengæld fine tider og også en fin Ori-del. HU-B. har super tider. Og de har kørt sekundetape 1.

Nu går turen retur til Soltau. Og Inge & jeg smider lige et skilt, da vi overser en ”krydsning” af ruten. Det er jo forbudt. Vi bliver igen modtaget i gågaden, denne gang dog uden sekundetape. Efter en frivillig pause her, er der omme i den gamle ”Reithalle” god mad til os alle, inden der kommer resultater og præmier.

Vores resultater bliver følgende..:

Kl. T9   Hans-Ulrich & Barbara.                  Nr. 1 i klassen og nr.  1 Generelt  

Kl. T10 Karin & Niels Peder.                       Nr. 8 i klassen og nr. 13 Generelt     

           Troels & Inge.                               Nr. 9 i klassen og nr. 19 Generelt

For vores (Team Old Time) indsats, er der ikke noget at prale med, men super af Hans-Ulrich & Barbara. Det har været en super hyggelig dag, i flot natur sammen med hyggelige mennesker. Vi er tilbage ved vores ”base” ved 21 tiden.

Søndag morgen drager vi nordpå igen. Karin & Niels Peder hjem til Sunds og Inge & jeg til Bornhöved. Her skal vi deltage i et løb med start kl. 14. Det kan i læse om i næste afsnit, hvis i har lyst. Vi har igen haft en rigtig dejlig oplevelse sammen.

Med sportslig hilsen

Team Old Time.

Karin & Niels Peder.

Inge & Troels.

 

                                                 Et billede, der indeholder træ, udendørs, græs, personAutomatisk genereret beskrivelse