Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Papirløbet 106-12-2021

 

Papirløbet 1.afd.


Det bedste ved vinter halvåret, når vi nu absolut skal belemres med denne mørke og kolde tid, ja det er alle de sjove Onlineopgaver, vi får tilbudt. Og det er dejligt, at der igen i år er nogle det vil bruge tid og kræfter på at lave det til os.

Og se, vi er nu kommet i gang med dette års turnering i DK-Papirløb. Vi har lige kørt 1. afd. i mandags. Løbet var lavet af Ole Skov. Der er tilmeldt 78 deltagere fra 3 lande, vel godkendt. Dog lidt skuffende, at ikke flere tyskere har mod til at deltage. Hele 12 svenskere deltager. Flot.

Vores klasse, C, er den største klasse, med 31 deltagere. Vi fra ”Team Old Time” stiller med to mandskaber. Det ene er Ditte & Niels Peder, der køre sammen. Og så undertegnede. Så nu kan vi sideløbende med Papirløbets konkurrencen, have vores egen lille ”ToT” kamp kørende. Jow vi skal nok få en sjov vinter. Løbet var rigtig godt og interessant lavet, med masser af fine og reelle finter. En fornøjelse at deltage.

Også det ”nye” system fra Jan, med hente rutebog, Skiltekort m.m. online, og derefter skrive rutekontroller direkte ind i et onlineskema, virker rigtig godt. Men det er jo også Jan, der har lavet det.

I vores klasse ender jeg på en andenplads, mens kombinationen Ditte / N. Peder denne gang må ”nøjes” med en flot 4 plads. For IMK har vi 5 mandskaber med og de placerer sig sådan, ud over vores placeringer. Fortsat i kl. C. Bjarne bliver nr. 5 og Hanne & Poul nr. 9. I M klassen, må Jan ”nøjes” med en 4 plads.

En rigtig fin aften og vi glæder os allerede til 2. afd. den 10 jan. som Ken Sørstrup står for. Det bliver spændende.

Nu vil vi fra Team Old Time gerne ønske jer en rigtig God Jul og et Godt Nytår. Pas nu godt på jer selv, og vi håber, det bliver muligt at afvikle dette års sidste jyske O-løb, Nytårsløbet, den 28 i Randers.

Med sportslig hilsen ”Team Old Time” - Troels.

Desværre højrestyret. Når man køber brugt, må man jo tage hvad der er at få.  :-)